x
Perfekt i ordets reneste betydning

Nils Frahm, VoxHall, Aarhus

Perfekt i ordets reneste betydning

Anmeldt af Emilie Brøgger Anderson | GAFFA

En stor del af koncerterne verden over med berlinske Nils Frahm og hans nyeste album All Melody i fokus er udsolgt, og det er med god grund, for koncerten på VoxHall var simpelthen en for vild oplevelse. Mit fineste arbejde som koncertanmelder er at beskrive min oplevelse så levende og farverig som muligt, men det kan jeg næsten ikke, for jeg er stadig helt blæst bagover af begejstring – mundlam og paralyseret.

Nils Frahm har de sidste to år holdt sig fra scenen for netop at komponere albummet All Melody, der er hans mest elektroniske album til dato – her med blandede elektroniske og klassiske sekvenser i stykkerne, hvilket fungerede eminent til et spillested som VoxHall, hvor koncerten blev afholdt. Dog ville det have klædt intensiteten og variationen i musikken, at der havde været siddepladser, idet det ville have givet publikum muligheden for at nyde og opleve i endnu større grad. Sceneshowet var holdt meget minimalistisk med brug af nogle stemningsskabende lamper og en masse instrumenter, Nils Frahm i den grad benyttede – heriblandt flere typer af tangentinstrumenter. God stemning var der i den grad i den forholdsvis lille koncertsal, og med et ærligt og nede på jorden udgangspunkt med hygsomme uddybninger og introduktioner blev vi holdt i hånden gennem hele koncertens længde i en tryg og hjemlig sfære.

Stykkernes sekvenser er meget forskellige, hvorfor det kunne være svært at gennemskue, hvornår Nils Frahm skiftede mellem dem – dette gjorde bestemt ikke noget, da det gjorde præstationen afsindigt levende og opslugende. Netop variationen i rytme, stil og toneart i numrene er et gennemgående tema i albummet, og det er enormt dragende og imponerende at opleve, hvor stærke følelser der kan fremtvinges uden brug af vokal – hvilket gør denne oplevelse unik, da abstraktionsniveauet er så højt, at jeg vil driste mig til at kalde den for en kunst- snarere end en koncertoplevelse.

Allerede i åbningsnummeret ”Sunson” var de modsatrettede sekvenser til at høre, da det begyndte langsomt og i et dybt toneleje, hvorefter en gennemtrængende rytme blev indsat for at bygge ovenpå denne med et moderne orgel, der lød som en fløjte, som Nils Frahm selv beskrev det, for afsluttende at bevæge sig op i et nyt, højere toneleje. De elektroniske og lidt skæve lyde bidrog med en ny og fascinerende dimension til numrene og frembragte utallige auditive overraskelsesmomenter gennem koncerten. Netop som man oplevede med ”Sunson” var de mest fantastiske øjeblikke, da publikum fik fornemmelsen af den dybde, størstedelen af Nils Frahms værker har, hvorefter Nils Frahm byggede lysere toner på, som skabte denne meget raffinerede og udtryksfulde præstation.

På albummet skiller stykket ”My Friend the Forest” sig ud, idet det er opbygget af mere sammenhængende sekvenser og har fokus på det klassiske klaverspil, som man kender det fra de fleste af Frahms tidligere værker – og med få numre a la dette mellem de mere elektroniske fik Nils Frahm skabt en fin balance, der satte den umiddelbare oplevelse i perspektiv og medvirkede til, at man som publikum blev rørt langt ind i sjælen ad flere omgange undervejs.

Det ubegribeligt avanceret elektroniske solo-setup gav et overflod af toner med så nøjagtige rytmer og toner, at det var svært som publikum at forstå, hvordan man som menneske kan udføre det, Nils Frahm gjorde på scenen. Det var først i løbet af ekstranumrene, da han for sidste gang satte sig ved flyglet for at spille den sidste strøm af klassiske klavertoner til perfektion ved brug af meget dybe såvel som meget lyse toner i en sindssyg rytme og et hurtigt tempo, at det gik op for mig, hvilken oplevelse jeg lige var blevet givet. Det var bare så rørende smukt – og i dette øjeblik, som var det sidste, hvor jeg næsten blev rørt til tårer, gik det op for mig, at han – ligesom du og jeg – blot er et menneske, men et menneske, der er så dygtigt, at han kan levere sådan en koncert og give en så sublim oplevelse videre.

Talentet, Nils Frahm er udstyret med, er så stort, at jeg ikke tør tænke på, hvor det kan ende, og det bliver enormt spændende at følge det ud i fremtiden. Jeg er meget taknemmelig for at have oplevet en kunstner som ham, for den oplevelse var simpelthen perfekt i ordets reneste betydning.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA