x
Just stop your crying… Harry Styles is here

Harry Styles, Royal Arena, København

Just stop your crying… Harry Styles is here

Anmeldt af Trine Agathe Østergaard | GAFFA

Han er efter sigende lidt af et multitalent, ham Harry Styles. Han er blevet rost til skyerne for sin rolle i den Oscar-vindende film Dunkirk. Instruktør Christopher Nolan kalder ham et naturtalent, og der er endda begyndt at florere rygter om, at Styles kan blive den næste James Bond efter Daniel Craig. Nå ja, og så kan han synge fantastisk, sælge millioner af plader, og så ser han oven i købet godt ud.

Spørgsmålet kommer snigende: Er der noget, den 24-årige brite ikke kan? Det korte svar er nok nej. For et lidt længere svar – fortsæt med at læse.

Harry uden One Direction

Som 16-årig blev Harry Styles verdenskendt, da One Direction (1D) blev til i den engelske udgave af X Factor. Boybandet blev en massiv succes og har solgt over 50 millioner album verden over. Populariteten er også til at tage at føle på herhjemme, hvor Styles og Co. har opbygget en solid fanbase.

Siden 1D har Styles udgivet sit selvbetitlede soloalbum, har ligget nummer et i flere lande (nummer fire herhjemme), og det er i den forbindelse, han er taget forbi Royal Arena. Selvom albummet viser en visionær Styles, tager han fra alle genrehylder, hvilket skaber lidt genreforvirring. Hvor vil Harry Styles hen?

I Royal Arena er der imidlertid ingen tvivl om, hvilken Harry de vil se. De vil have 1D-Harry, og mens folk finder på plads, synger et kor af pigestemmer gamle 1D-sange. Unge kvinder i start-midt-tyverne er stærkt overrepræsenteret blandt publikum (surprise). Flere af dem har uden tvivl fulgt Styles fra start. Og ligesom de formentlig er vokset fra deres første 1D-T-shirt, er de forhåbentlig også vokset fra at skrige alt for meget.

Harry Stardust?

Harry Styles træder ind på scenen iklædt et lyseblåt glimmer-jakkesæt til lyden af skrig så høje, at man kan mærke ens trommehinder vibrere (så var de alligevel ikke stoppet med det). Styles lever sig ind i rock star-rollen, mens ”Only Angel” starter showet.

Den første del af koncerten viser tydeligt, hvilken vej Harry Styles ønsker at gå. Han vil træde i store rock-giganters fodspor. Med armene i vejret sender han luftkys til publikum og laver Mick Jagger-inspirerede moves. Flere af aftenens sange har fået et mere rocket islæt end originalen, og det klæder dem faktisk. Som på ”Ever Since New York”, hvor den elektriske guitar får en mere bærende rolle, der giver sangen et frisk pust og mere kant.

Rockstjerneattituden virker dog en anelse påtaget, som om Styles gerne vil være som sine store musikalske helte, men ikke har personaen til at hale en Ziggy Stardust hjem. Samtidig er det i starten lidt svært at bedømme, hvorvidt Harry Styles prøver at være reserveret på en cool måde eller i virkeligheden ikke er vildt dedikeret til aftenens show. Heldigvis varmer Harry Styles sig op efter noget tid og både smiler og joker med publikum.

Måske hænger det sammen med, at Styles heller ikke virker til at være helt i topform her til aften. Han hoster flere gange under koncerten, og på flere af de mere stille numre overtager hans støttevokaler store dele af sangene. Det er ærgerligt, for der er ingen tvivl om, at Harry Styles er en exceptionel dygtig sanger, og det, at Royal Arena bliver snydt lidt for det, er en skam.

Boys and/or girls

Under ”Two Ghosts” trækker flere blandt publikum A4-ark med regnbuer frem. Andre svajer med regnbueflag. Gestussen fra fansene viser deres støtte i en tid, hvor rygterne om Harry Styles’ biseksualitet fortsat er stof i den kulørte dagspresse.

Harry Styles' seksuelle præferencer bliver igen omdrejningspunkt, da Styles synger en ny sang ”Medicine”, hvori han synger ”I mess around with him, and I’m okay with it”, mens tunge, rå rockbeats skaber fundamentet for sangen. Publikum står lidt af. Måske blev han alligevel lidt for rock’n’roll til deres smag.

Et indiskutabelt talent

I mængden af fans får Harry Styles øje på Thea, der har fødselsdag. ”Jeg havde engang en kat, der hed Thea. Den døde,” siger han og griner tørt, hvorefter han kommer med en skjult reference til ekskæresten Taylor Swift, da Thea fortæller, at hun fylder 22 år. Styles får publikum til at synge fødselsdagssang for Thea, og med den gemmick bliver tydeligt, at Harry Styles både er charmerende og har humor.

Senere serverer han en rockversion af 1D-sangen “What Makes You Beautiful”, og hvis han ikke havde publikum i sin hule hånd før, så har han det uden tvivl nu. Det ene hit bliver efterfulgt af det andet, nemlig Harry Styles’ eget ”Sign of the Times”. Trods hæshed går hans vokal krystalklart igennem, og han beviser, at han uden besvær kan skabe stor kunst – uden at være en kopi af sine musikalske helte.

Så for at tage fat på spørgsmålet om, hvorvidt der er noget, Harry Styles ikke kan, så er svaret ikke helt så entydigt. For lige meget hvad, så er Harry Styles ikke Bowie eller Jagger. Han mangler stadig at finde sin egen plads blandt stjernerne. Og selvom Harry Styles har et uomtvisteligt talent, så kom det desværre ikke fuldt til udtryk i Royal Arena her til aften.

 

Sætliste:

Only Angel

Woman

Ever Since New York

Two Ghosts

Carolina

Stockholm Syndrome (One Direction-cover)

Just a Little Bit of Your Heart (Ariana Grande-cover)

Medicine (ny sang)

Meet Me in the Hallway

Sweet Creature

If I Could Fly (One Direction-cover)

Anna (ny sang)

What Makes You Beautiful (One Direction-cover)

Sign of the Times

Ekstra:

From the Dining Table

The Chain (Fleetwood Mac-cover)

Kiwi


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA