Jack Whites forførende guitarodyssé

Jack White, Tinderbox, Rød Scene

Jack Whites forførende guitarodyssé

Anmeldt af Jan Eriksen | GAFFA

Jack White skabte et monster, da han i begyndelsen af dette årtusinde besluttede sig for bruge et gammelt guitarriff i en ny sang i stedet for at gemme det til det James Bond-filmtema, som han alligevel ikke regnende med ville blive til noget.

Overalt i verden brager “Seven Nation Army”-riffet ud af højttalere og især struber på blandt andre fodboldfans (som jeg selv). Og ved koncerter med alt fra følsomme countrysangerinder til hardrockbands.

Jeg under den semi-filantropiske iværksætter White royalitypengene, men personligt er jeg ikke bare træt - jeg er TRÆT - af det riff og, hvad det gør. Joseph Goebbels ville have elsket det.

Lørdag nat lagde Jack White og det tre mand og en kvinde store band ud med “Over and Over and Over” fra det helt nye album Boarding House Reach. En sang som spillet på Tinderbox med fuld fuzz-power på Jacks guitar kunne gå hen og blive en ny “7 Nation” med sit meditative omkvæd og guitarspil.

White er en flittig gæst i Danmark. Som flere gange tidligere havde han bassist Dominic Davis og trommeslager Carla Azar med. Sidstnævnte slog, som da jeg så hende i Roskilde for seks år siden, på sine gulvtrommer, så man skulle tro, at hun med hvert enkelt slag kunne redde et nødstedt barn i den tredje verden.

Det er første gang, jeg ser White med to klaver-, keyboard med meget mere-spillere, som udelukkende koncentrerede sig om deres keys. Og et charmerende gammelt barpiano.

Det lagde en mere old school analog feeling til lyden. Ikke at det er nyt, at White tilstræber den lyd - det er nærmest hans raison d'etre - men Neal Evans og Quincy McCrary svøbte en mur af rock-soulet 70erlyd omkring Whites karakteristiske vokal og mange opdagelsesrejser med den seksstrengede. Sagt på en anden måde gjorde de Whites lyd mere black. Ren Muscle Shoals i for eksempel “My Doorbell” og “Love Interruption”.

Jeg skriver mange. Var man som, undertegnede lige der lørdag nat, indstillet på lade sig forføre af Whites vintage guitarer var der nærmere tale om én lang distortion-odysee fra begyndelsen til, han og bandet med Whites ord blev beordret ned fra scenen. (Så Tiësto kunne komme til på Blue Stage).

Med undtagelse af blandt andet de forholdsvis skabelonbaserede country/bluegrass-pasticher “Hotel Yorba” og “Just One Drink”, med White på sin gamle Key Arctop, fungerer hans guitar som en pulserende, fritsvævende motor, der ryster og bøjer sangenes form - langt hen ad vejen som improvisationer.

Forløb, der opstår i momentet. I “The Hardest Button to Button” tænkte jeg, at det her måtte være sådan de gamle syrestenere havde det, når de tog på bevidsthedsudvidende trip med for eksempel Led Zeppelin og Grateful Dead.

Og dét selvom dagens stærkeste stof havde været lunkent vand og økologisk kaffe i Tinderbox pressecentret.

Musik, der ikke bare er, hvad fem musikere presser ud gennem PA-anlægget, men hvad man som lytter selv lader den male af stærkt ekspressive skilderier på det store indre lærred. 

At Jack White er en beåndet musiker, fremgik meget tydeligt, da han overfor Carla Azar talte - som i messede ned - til “Steady as She Goes”. Som ville han fremmane en ånd.

Det er muligvis rigtigt, hvad nogle rockguitar aficionados påstår, at White mere tænker end føler sin musik. For mig var hans og bandets koncert tæt på en spirituel oplevelse i en kirke formet som en rørforstærker.

Så må man tage den de syv arméer med.

PS: Jack White kom faktisk til sammen med Alicia Keys at skrive en James Bond-sang "Another Way to Die" - til "Quantum of Solace".

Sætliste:

Over and Over and Over

Dead Leaves and the Dirty Ground (The White Stripes)

Corporation

Hotel Yorba (The White Stripes)

Just One Drink

Hypocritical Kiss

Fell in Love With a Girl (The White Stripes)

Respect Commander

Lazaretto

My Doorbell (The White Stripes)

Love Interruption

Freedom at 21

Why Walk a Dog?

The Hardest Button to Button (The White Stripes)

I Cut Like a Buffalo (The Dead Weather)

Steady, as She Goes (The Raconteurs)

We're Going to Be Friends (The White Stripes)

Connected by Love

Little Bird (The White Stripes)

Seven Nation Army (The White Stripes)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA