x
Frahms Funkhaus

Nils Frahm, VoxHall, Aarhus

Frahms Funkhaus

Anmeldt af Andreas Vedel Jensen | GAFFA

Til dem, der ikke var til stede denne onsdag aften på Voxhall i Aarhus, skal det siges, at det, man ville være blevet mødt med, var en stor koncert og en stor oplevelse.

Koncertstedet lå henlagt i øjets tusmørke, men føltes oplyst af de sanselige, varme og rene toner, der kom fra scenen. I dette mørke stod en stor mængde mennesker, nok til at melde billetterne udsolgt flere dage før, med ansigtet rettet mod scenen. Andre sad ved Voxhalls bars bagside, nærmest uden at kunne se scenen. Og det fungerede lige så godt. Fordi scenen var blevet indtaget af den unge tyske piano- og elektroniske komponist Nils Frahm med sit venligtsindede væsen og væld af old-school pianoer, keyboards og synthezisers.

Fysisk følelse

I sin barndom og ungdom fandt Nils Frahm ud af, at det ikke kun var tonerne, der udgjorde musikken. Det var i lige så høj grad de skabende og omgivende lyde, som for eksempel fingrenes lette slæb hen over klaverets tangenter, en negl der rammer, et åndedrag i baggrunden eller en mikrofons summen.

Det er netop disse levende omstændigheder, der giver musikken det liv, som han dyrker og arbejder med.

Overordnet bød koncerten på to af Frahms kendetegnende genrer, det følte pianospil, hvor man kan høre hans hænder arbejde med hver enkelt tone. Og Nils Frahms andet arbejdsområde, som er mere elektronisk inspireret og virker særdeles stemningsskabende, nærmest ambient.

Andre gange krydser han de to genrer, hvor udfaldet har midlertidige tendenser mod acid jazz eller drum & bass'ens energiske, breakede rytmer. Alt sammen dybt indtagende, om end jeg til tider endte lidt uforstående over for stemningsblandingen. Men dette blev der dog til fulde rettet op på, bare ved at lytte til de mange elegante overgange i skiftene.  

Hypnotiserende og smukt

Selvom der var billetudsolgt og dermed fuldt hus på VoxHall, var der stadig en intim stemning med en fælles dragning mod scenen, hvor den unge tysker med sin sixpence på hovedet og sit nærmest fuldt ekviperede studie præsenterede og serverede fra scenen. Heldigvis for et eksemplarisk stille og lydhørt publikum.

En stor del af sættets numre kom fra albummet All Melody fra 2018, men vi fik også en lille hilsen i et enkelt nummer, The Dane, fra minialbummet Encores 1, ligeledes fra 2018. Ligeledes fik vi en lille genkendelig hilsen i det velsamplede og relativt populære Familiar fra albummet Felt fra 2011. Sættet blev sluttet af med numre fra lydcollage-albummet Spaces fra 2013, som andre steder er blevet beskrevet som magisk, et sammenhængende hele, på samme tid hypnotiserende og smukt. Og disse ord synes jeg virker ganske beskrivende for denne aftens koncert.

Taktile tidsfornemmelser

Den 36 årige hamborgenser er i dag er bosiddende i Berlin, hvor hans musikalske virke og producervirksomhed også udgår fra. Hans studie ligger ved floden Spree i det tidligere Østberlin, i Funkhaus, den gamle stats- radio- og tv-bygning fra 1950erne. Her har han ombygget det tidligere kammermusikstudie Saal 3, hvor han har indrettet et moderne analogt studie, hvor blandt andet albummet All Melody blev indspillet.

Dette fortæller os noget om den musikalske kunnen og musikhistoriske viden, som Nils Frahm besidder. Det er nok også denne kvalitet, der gør, at hans koncerter trækker fulde huse. 

Måske er det denne passionerede evne til at opretholde og udøve en disciplin og formidle dette, der gør, at vi som publikum bliver absorberede i musikken og sanser dens fysik og tilstedeværelse. 

Måske bliver vi draget ind, fordi vi under sådan en koncertbehandling mærker, at fortiden hænger sammen med nutiden, og at tiden måske alligevel ikke er en evigt fremadrettet brusende strøm mod døden, men at man kan tage fat i den, føle på den, lege med den og vende den i alle mulige retninger.

Lidt forstår vi, men nok ikke det hele. Koncerten syntes at give et indblik ind i sådan en form for sandhed.

Mærkbar ørefornøjelse

At Nils Frahm er komponist, lydkender, musiker var der ingen tvivl om denne aften. VoxHall blev forkælet med ekstrem god lyd på pianosiden, nærmest som søgende helt ind i kroppens kringlede kroge og helt ud i følelsernes sansede univers.

Det var kræs for ørene, når pianoet stod alene, men også mere generelt gennem koncerten fik vi et velorkestreret lydmandsarbejde at opleve. Dette kunne nemlig også fint kunne bære det noget større lydbillede, når den unge hr. Frahm fik tændt op for og arbejdet med sine trommemaskiner, synthezisers, rørforstærkere og sine øvrige, nøje udvalgte manifestationer af musikhistorisk nostalgi.

Mellem numrene fik vi i ny og næ Nils Frahms stemme at høre, rolig og dyb, og endnu engang kunne man mærke hans rødder og inspirationer i musikkens væsen og historie, såvel som hans interesse i den menneskelige oplevelse.

Han forstod og formåede at skabe en venligsindet, sympatisk forbindelse mellem publikum, musikken og ham selv. Vi fik således, denne onsdag aften, serveret intet mindre end et indblik i en komponist og musikers magiske og fokuserede univers og arbejde.

Nils Frahm spiller i KB Hallen 14. februar

Sætliste

Sunson

Fundamental Values

My Friend In the Forest

The Dane

Familiar

Human Range

All Melody

# 2

Says

Victoria

Toilet Brushes/More

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA