x
Indendørs midsommerbål fra virtuose veteraner

Toto, Ceres Arena, Aarhus

Indendørs midsommerbål fra virtuose veteraner

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Mens store dele af Danmark er samlet for at synge ”Midsommervisen” og fejre højsommeren i smukt vejr, har cirka fire tusind fundet vej til Ceres Arena i Aarhus for at hylde det californiske band Toto, der for tiden er på deres 40 års jubilæumsturné, 40 Trips Around the Sun. På forunderlig vis bliver der ikke helt så varmt som i et sankthansbål, selvom salen er næsten fyldt, men det må skyldes en god aircondition, for bandet gør i hvert fald deres til at fyre op under publikum, der også er let antændeligt.

”Love isn’t always on time,” synger Toto i et af deres største hits, ”Hold the Line”, men bandet går på til tiden klokken 20 med militær præcision. Præcision er der også masser af i deres musik, som blander pop, rock, jazz, soul, r&b, blues med mere med fokus på fremragende musikerskab og flotte vokaler, herunder vokalharmonier. Som mange andre bands med 40 år på bagen har de haft en del udskiftninger med tiden, og desværre også flere dødsfald.

Kernen i gruppen er i dag sanger Joseph Williams, guitarist og lejlighedsvis leadvokalist Steve Lukather, og keyboardspillerne Steve Porcaro og David Paich, hvor sidstnævnte dog for tiden har orlov fra bandet grundet sygdom. Han er gennem det sidste halvandet år blevet erstattet af den 27 år gamle og aldeles fremragende Dominique "Xavier" Taplin, der altså kunne være søn af de øvrige medlemmer, og livebandet består desuden af bassist og korsanger Shem von Schroeck, korsanger og saxofonist Warren Ham, trommeslager Shannon Forrest og percussionist Lenny Castro.

Gruppen lægger ud med ”Devil’s Tower”, en sang fra start-80’erne, som de dog først udgav sidste år på bokssættet All In. En ganske solid sang med et finurligt temposkift i omkvædet, og som man kan undre sig over blev frasorteret i sin tid. Lyden i Ceres Park er heldigvis fremragende, så man kan høre alle de lækre detaljer fra musikerne og de stærke leadvokaler fra Steve Lukather og Joseph Williams, der begge synger for i denne sang.

Ellers har Williams den vokale hovedrolle i det meste af koncerten, og hans stærke soulvokal står klart i lydbilledet – og klarer sig også fint i det høje register. Desværre gemmer han sig bag solbriller under hele koncerten og tager dem kun kortvarigt af, fordi han skal tørre sig, men det er åbenbart hans image. Man skal dog heller ikke undervurdere Steve Lukather med den lidt dybere stemme som sanger. Det er en ren luksus med to så stærke forsangere, og da David Paich var med i gruppen, sang han såmænd også for på nogle af numrene og gjorde det glimrende.

Ellers er Steve Lukather jo først og fremmest både rytme- og leadguitarist, og han får fyret en virtuos solo af i næsten hvert nummer, en solo af den slags, der udløser begejstrede klapsalver fra publikum, men heldigvis når at stoppe, inden den kammer over i rent blær. Gennembrudshittet ”Hold the Line” kommer allerede som anden sang, og den får publikum på tæerne, men ellers er sættet ikke rendyrket greatest hits, selvom vi fejrer bandets jubilæum.

Vi kommer dog godt rundt i bagkataloget, om end primært fra før årtusindskiftet, og blandt højdepunkterne er den energiske ”Lovers in the Night” med flotte, lyse korstemmer fra ikke mindst Shem von Schroeck og det intense instrumentalnummer ”Jake to the Bone”, hvor Dominique "Xavier" Taplin får spillet en heftig, jazzet solo på tangenterne. Og så naturligvis det store hit ”Rosanna” med masser af fællessang og det selvironiske prædikat ”yacht rock” fra Steve Lukather.

Halvakustisk intermezzo med afhuggede sange

Midt i koncerten får vi et halvakustisk intermezzo, hvor musikerne sætter sig ned, og hvor Steve Lukather skifter til akustisk guitar. Det giver en behagelig afveksling fra det ellers meget fyldige lydbillede, men tre af disse akustiske numre, ”Georgy Porgy”, ”Human Nature” og ”Stop Loving You” får vi dog i underlige, forkortede versioner, hvor vi kun hører første vers og første omkvæd. Det trækker ned i det samlede bilede, for hvorfor må vi ikke høre det hele? Og så får Steve Porcaro ikke helt færdiggjort sin anekdote om sangen ”Human Nature”, som han skrev en dag, da hans datter var blevet mobbet i skolen, men pointen er altså, at den ikke havnede på et Toto-album – men på Michael Jacksons Thriller.

Med resten af bandet tilbage på scenen får vi blandt andet ”Lion”, som trods bandets perfektionisme må startes forfra, fordi Steve Lukather har forbigået flere medlemmer i den indledende bandpræsentation. Ganske befriende, at også de store stjerner kan glemme noget så basalt. Vi mødes også af noget af bandets instrumentale musik til David Lynch-filmen Dune og en fortolkning af George Harrisons ”While My Guitar Gently Weeps” fra bandets coverplade Through the Looking Glass, som Steve Lukather ærligt indrømmer ikke blev det store hit.

Selvom sangen er smuk, og Steve Lukather er guitarist på et niveau, der tåler sammenligning med Eric Clapton, som spiller lead-guitaren på originalen, virker den dog overflødig i sammenhængen, når Toto har så mange stærke sange af egen avl. Blandt andet megahittet ”Africa”, som kommer som sidste sang inden det enlige ekstranummer, ”Home of the Brave”, og naturligvis vækker jubel. Sangen fik for nylig en del opmærksomhed, da den indgår i et kunstværk af Max Siedentopf i den namibiske ørken, hvor den bliver afspillet af en solcelledrevet mp3-afspiller og i princippet kan blive spillet i al evighed.

Det lader også til, at Toto, der kortvarigt holdt pause fra 2008-2010, har tænkt sig at fortsætte i al evighed, eller i hvert fald et stykke endnu, og det kan de også roligt gøre at dømme efter aftenens optræden. Det er måske nogle år siden, de har haft et regulært hit eller lavet en rigtig god plade, men de kan stadig samle tusindvis af publikummer til deres uhyre velspillede koncerter og både ligner og lyder som nogle, der elsker det, de gør. Bortset fra de tre afhuggede sange var denne midsommeraften inden døre en fest. Jeg tager gerne 40 år mere.

Sætliste:

Devil’s Tower

Hold the Line

Lovers in the Night

Alone

I Will Remember

English Eyes

Jake to the Bone

Rosanna

Georgy Pordy

Human Nature

I’ll Be Over You

No Love

Stop Loving You

Klaversolo af Dominique "Xavier" Taplin

Girl Goodbye

Lion

Dune (Desert Theme)

White My Guitar Gently Weeps (The Beatles-cover)

Make Believe

Africa

Ekstra:

Home of the Brave


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA