x
Mord, kannibalisme og forrygende folktronica

Sorten Muld, Radar, Aarhus

Mord, kannibalisme og forrygende folktronica

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Arkivfoto

”Det var så sent en lørdagskvæld / jeg ville til kæresten gå / men blev så forundret / da min moder hos ham lå”. Der er drama nok i mange af de middelalderlige folkeviser, at det er fuldt på højde med en von Trier-film, med jalousidramaer, mord og kannibalisme. Det er derfor ikke så overraskende, at aarhusianske Sorten Muld fik stor succes i slut-90’erne med at indspille dem som en højst original blanding af folkemusik og elektronisk musik – med lidt inspiration fra blandt andre svensk-finske Hedningarna. Gruppen har dog ikke udgivet ny musik siden 2002, men tager af og til ud og spiller live og har denne sommer og dette efterår været på en lille turné, der slutter med to udsolgte koncerter på Radar i hjembyen.

Live-lineuppen er den samme som i slut-90’erne, og derfor er Sorten Muld hele otte personer på scenen, med elektronikbetjener Henrik Munch og keyboardspiller Martin Ottosen fremme i hver sin side af den propfyldte scene og sangerinde Ulla Bendixen, guitarist Søren Bendixen og multiinstrumentalist Martin Seeberg i mellem sig. Bag dem står og sidder trommeslager Tommy Nissen, kontrabassist Johannes Hejl og percussionist Niels Kilele. Publikum er tydeligvis primært fans, der har været med siden dengang, og de få teenagere og publikummer i start-20’erne ser ud til at være børn af musikerne.

Gruppen lægger ud med den beatløse, stemningsopbyggende ”Under mulde”, som de aldrig har udgivet, men som de – hvis jeg ikke husker meget galt – også spillede live dengang omkring årtusindskiftet. Den bliver fulgt af et nyere nummer, ”Sang til Jorden” med smuk tekst af vor store digter Inger Christensen. Sangen er også at finde i Højskolesangbogen med musik af Asger Pedersen, men Sorten Muld har lavet deres egen, ganske iørefaldende melodi, som salen tager godt imod.

Nostalgien indfinder sig for alvor med den hurtige ”To søstre” fra gennembrudsalbummet Mark II med Martin Seeberg på virtuos sækkepibe. Stemningen bibeholdes med ”Som stjernerne på himlens blå”, hvor det især er samspillet mellem Martin Seeberg, nu på fløjte, og Martin Ottosen på harmonika, som banker stemningen i vejret, og Niels Kilele runder sangen af med en heftig djembe-solo. Ulla Bendixen synger lige så smukt som dengang for 20 år siden, og i det hele taget spiller musikerne fremragende. Der er virkelig dømt forsinket høstfest-stemning.

”Harald Kongen” er et af de numre, hvor de elektroniske elementer er mere tydelige, og samtidig synger publikum begejstret med på den tilbagevendende linje ”Før gryr ikke dagen”. ”Under Månen” er en ny sang, en vuggende ballade med en nutid tekst, som indgår glimrende i sammenhængen, og herfra er koncerten udelukkende velkendte sange, primært hentet fra Mark II-albummet fra 1997. ”Roselil Rose” er dog fra III, og her spiller Martin Seeberg drejelire, og manden har i det hele taget tilsyneladende en enorm instrumentsamling fra middelalderen og kan spille på det hele. I løbet af koncerten har han også mindst tre forskellige fløjter i brug og en violin. Vi skal heller ikke glemme guitaristen Søren Bendixen, der kommer vidt omkring på gribebrættet i løbet af aftenen og blandt andet byder på heftig distortion i førnævnte ”Roselil Rose” og smukt melodisk spil i ”Jeg kan se på dine øjne, at du har en anden kær”. Og rytmesektionen med Johannes Hejl og Tommy Nissen er bundsolid.

Hovedsættet slutter med den lange ”Kirstin” om æresdrab og kannibalisme, og hvor nummeret slutter med en lang, inciterende drum’n’bass-passage og klaverfigur, mens medlemmerne en efter en forlader scenen, så det til sidst kun er Henrik Munch og Martin Ottosen, som står tilbage over for hinanden. Ganske som bandet også gjorde dengang i 90’erne, om end det lidt bryder illusionen, at Niels Kilele kommer tilbage og kigger med ovre i hjørnet, som om han ikke vil gå glip af oplevelsen.

Vi får heldigvis tre ekstranumre, først gennembrudshittet ”Ravnen”, endnu et af de mere elektroniske, ja, nærmest ravede numre, hvor hele salen synger med på det ordløse råbeomkvæd. Det bliver efterfulgt af den smukke ballade ”Bonden og elverpigen” med programmerede beats og til sidst ekstra-ekstranummeret ”Venelite”, der byder på noget så sjældent som en harmonika, der crowdsurfer, uden tilhørende musiker. Men det har harmonikaen, ved navn Bjarne, altid drømt om, fortæller dens ejer Martin Ottosen drilsk. Den kommer heldigvis tilbage til ham, så vidt vides uden skrammer.

Koncerten er forbi, og det kan konstateres, at Sorten Muld stadig er et fremragende liveband, og vi må håbe, de får indfriet deres løfter om snart at udgive et nyt album for første gang i næsten 20 år. Blandingen af middelalderlig folkemusik og moderne elektronik er stadig yderst aktuel, ikke mindst i de senere år, hvor folkemusikken synes at have fået en revival med udsolgt-meldinger på Tønder Festival og pæn succes for grupper som Afenginn og Tako Lako. Jeg glæder mig.

Opvarmning: Maher Mahmoud ****

Og nåja, så skal der også lyde et par ord om opvarmningen, den herboende syriske Maher Mahmoud, der spiller på det lut-lignende strengeinstrument oud. Jeg er ikke ekspert i mellemøstlig musik, så jeg skal ikke gøre mig voldsomt klog på hans instrumentale solooptræden, men det stod hurtigt klart, at han er ganske virtuos på sit instrument og i øvrigt både spillede egne kompositioner og sange fra Tunesien, Palæstina og Tyrkiet. Ofte var det smukt, til tider rytmisk pågående og næsten dansabelt, andre gange drømmende og sfærisk, og ligesom Sorten Muld musik, der trækker på århundredgamle traditioner. Maher Mahmoud har da også spillet med en lang række danske og internationale kunstnere og var blandt andet med til at åbne Roskilde Festival i 2016 sammen med Damon Albarn og Syrian National Orchestra for Arabic Music. Han er bestemt værd at tjekke ud. 

Sorten Muld spiller også på Radar 13. oktober med Hvalfugl som "special guest"

Sætliste:

Under mulde

Sang om jorden

To søstre

Som stjernerne på himlens blå

Harald Kongen

Under Månen

Lørdagskvæld

Tor af Hafsgård

Roselil Rose

Jeg kan se på dine øjne, at du har en anden kær

Kirstin

Ekstra:

Ravnen

Bonden og elverpigen

Ekstra-ekstra:

Venelite


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA