x
Thundercat: It Is What It Is

Thundercat
It Is What It Is

Syng os væk fra kuller på en lyserød sky

GAFFA

Album / Ninja Tune
Udgivelse D. 03.04.2020
Anmeldt af
Jens Dræby

Her er noget musik, man kan give slip til. Thundercat har endelig givet lytterne muligheden for at lade sig flyde med strømmen på mandens herlige falset og et langt mere organisk og jazzet univers. Med små 15 numre virker It Is What It Is tætpakket og fokuseret meget modsat 2017's Drunk, der var vildfarent, legesygt, svært tilgængeligt og navlepillende. Flying Lotus' maksimalistiske indflydelse er reduceret til fordel for en yndig og mesterlig fortsættelse på The Golden Age of Apocalypse. 

Der, hvor debutalbummet var en varm omfavnelse drysset med jazz og funk, er vi nu fremme ved ufortrødne ambitioner om, at vi nu hopper rundt mellem Jupiters måner med George Clinton og febrilske bas-strenge. "Innerstellar Love" er eksempelvis et hektisk stykke rendyrket jazz med hidsige skæve trommer og genrens ufravigelige varemærke i en hylende blæser. Hurtigt herefter følger et højdepunkt og en hæsblæsende hyldest til multi-instrumentalist Louis Cole, der gør sig som sand ekvillibrist bag trommesættet. Trommeslagene bygges op i følgeskab med intensiverende strygere og holdes nede med en charmerende basgang, og det hele bindes sammen af Thundercats fortryllende sang.

Albummet føles som det bedste af jazz, funk og Thundercat. Der er kun en smule r&b, hiphop og soul at spore i et flot sammensat album. Det klæder Thundercat og Flying Lotus, der som sædvanlig hjælper produktionen på vej, at droppe rap-versene undervejs. I stedet bliver gæsterne næsten opslugt af lydbilledet, med undtagelse af Childish Gambino og Ty Dolla $ign. Førstnævnte giver en bemærkelsesværdigt nærværende og stærk vokalpræstation på "Black Quails". En sang, der i øvrigt også gæstes af The Internets Steve Lacey og den gamle funkmester Steve Arrington fra Slave og Hall of Fame.

Imponerende er Dolla $igns relativt pludselige optræden på "Fair Chance", der ellers er drevet af forsigtige trommer og et harpe-loop. Det er et mesterligt greb, der bryder med albummets lyd og nærmest magisk anerkender det med den kække tekst "It is what it is till it ain't". Dolla $ign lyder ikke fremmed for lyden, men har bare en helt anden enestående, men stadig mainstream klang. Det er på niveau med James Blakes samarbejde med Andre 3000 eller RZA, fordi form og indhold pludselig forenes, og jeg kan pludselig kun tænke Thundercat som et velovervejet geni, frem for et afslappet legebarn med det rigtige legetøj.

Legepladsen er gudskelov ikke fortabt. Komiker Zack Fox gør en kort optræden på rundrejsen i den krystalklare galakse på det korte, men fortryllende track "Overseas". Sangen leder over i en af Thundercats mere popppede, men vældigt kitschede produktioner, "Dragonball Durag". Den lettilængelige single kan snyde ved sin simple klang, der fyldte på tværs af Drunk. Men som Dolla $ign og Louis Cole er de små smarte tricks veludførte og velplacerede over et skarpt og bedårende album, der gør sig godt til rejser ind i fantasiens verdensrum.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA