x
Alanis Morissette: Jagged Little Pill – 25th Anniversary Deluxe Edition

Alanis Morissette
Jagged Little Pill – 25th Anniversary Deluxe Edition

KLASSIKEREN: Stærke sange om selvrespekt står distancen

GAFFA

Album / Warner Music
Udgivelse D. 26.06.2020
Anmeldt af
Espen Strunk

Jeg kan særdeles tydeligt huske at forelske mig hovedkulds i Alanis Morissette, dengang hun udsendte Jagged Little Pill i sommeren ’95 – en betagelse, som bestemt ikke blev mindre, da hun året efter besøgte Roskilde Festival og spillede i et telt så tætpakket, at folk måtte bæres besvimede derfra.

Selv holdt jeg mig på benene – lige fra den langstrakte, orientalsk klingende instrumentalintro og åbningsnummeret ”All I Really Want” til den 22-årige Alanis havde sunget sig igennem hele hitalbummet – plus det løse – halvanden times tid senere.

Tænk, nu er det 25 år siden – og i den forbindelse skal vi naturligvis have (endnu) en jubilæumsudgave af albummet. Desværre uden samtidige outtakes, demoer eller lignende, men til gengæld parret med nye, akustiske versioner af de gamle sange, optaget live i London i marts 2020.

Selvom både stemmen og den karakteristiske intonation er intakt, forekommer det at være et dårligt bytte: Det kunne have været mere interessant med noget uudgivet materiale fra dengang – om ikke andet, så måske nogle liveoptagelser fra 1995-96, hvor den unge canadiers popularitet eksploderede på kort tid.

Vil man have det, skal man investere i deluxe-versionen fra 2015, som netop inkluderede en hel skive med demoer med videre. Den nye dobbeltudgivelse udkommer udelukkende digitalt, hvilket utvivlsomt giver god mening – selvom det unægteligt føles en smule fattigt for et halvfemserbarn som undertegnede.

Vigtigere er dog konstateringen af, at Jagged Little Pill stadig er en glimrende plade – et tidsdokument fra 90’erne, javist, men samtidig en musikalsk manifestation af empowerment, som også burde kunne tale til en ny generation af lyttere.

Veritable vredesudbrud

Jagged Little Pill var Alanis’ tredje, efter to album som kun udkom hjemme i Canada. Den var frugten af mødet med produceren Glen Ballard og markerede et skift i retning af et væsentligt mere rocket udtryk end på de to første (og i dag glemte) plader.

Det var en samling personlige sange, som ikke mindst gjorde status over usympatiske mænd og dårlige parforhold – i umisforståelige vendinger, som i Morissettes potente, vokale levering virkelig gjorde indtryk.

Det gjorde sig for eksempel gældende i det veritable vredesudbrud “You Oughta Know”, med de uforglemmelige åbningslinjer: ”I want you to know that I am happy for you / I wish nothing but the best for you both / An older version of me / Is she perverted like me? / Would she go down on you in a theater?”.

Mindre skarpt blev det ikke i “Right through You”, hvor eks-elskeren får følgende svada med på vejen: “You took me for a joke / You took me for a child / You took a long hard look at my ass / And then played golf for a while (…) You took me out to wine dine, sixty-nine me / But didn't hear a damn word I said”.

Andre sange – ”All I Really Want”, ”Hand in My Pocket”, ”Forgiven”, ”You Learn” – handlede om selvrespekt og personlig udvikling i lidt bredere forstand, ligesom pladen rummede en regulær kærlighedserklæring i skikkelse af ”Head over Feet” – helt rørende ved genhøret her 25 år og en del erfaringer senere.

Jo, Jagged Little Pill står distancen. Støv den af eller hør den for første gang – det er stadig solide sange, i stærkt personlig levering.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA