x
error.is.human: error.is.human - vol 1

error.is.human
error.is.human - vol 1

Negash Ali og DJ Static gør menneskelige fejl til musikalsk triumf

GAFFA

Album /
Udgivelse D. 28.05.2021
Anmeldt af
Peter T. Aagaard

Det er menneskeligt at fejle. Man vil næppe kunne nævne stor kunst, skabt uden der ligger lidelse og nederlag bag. Men for nogle ville man alligevel ønske, at livets fejltrin havde været mindre smertelige. Ikke desto mindre minder error.is.human om, der også trænger sprækker af solstråler ind mellem skyggerne, og at det er i musikken, mennesker kan rette op på fejlene. 

Der var en tid, hvor det stod i stjernerne, at Negash Ali skulle være dansk raps himmelstormer. Født i en flygtningelejr og vokset op i Aarhus V havde han fra starten et frygtindgydende ordforråd og en hæs, autoritær levering, der gjorde, at han som teenager kunne dele mikrofon med nogle af landets bedste rappere i supergruppen Majors. 

Hans solodebut Asmarino var et sjælfuldt album, der stadig funkler som en overset juvel. I årene efter jagtede Negash et mere internationalt udtryk og var forbi både UK og USA, men hittet udeblev, og til gengæld fik han lov at smage på den mørke side af musikindustrien.   

Nu er han så tilbage i en ny inkarnation, som er den, der foreløbigt passer bedst til ham. Med trofaste DJ Static som sparringspartner tager han kampen op. De har skabt et 19 numre langt album, hvor nærmest hver eneste linje skriger af en mand i krig med sig selv. Negash Ali rummer samme vanvittige drive som DMX og Yahya Hassan, men forhåbentlig ikke samme dødsdrift. At han har set sine dæmoner i øjnene uden at bukke under for dem, er en fantastisk bedrift.   

Negash Ali har flygtet fra sig selv og de dæmoner, der plager ham. Men to ting kan han ikke flygte fra: sin hudløse ærlighed og sit gudsgivne raptalent. Hvor han tidligere kunne virke gammelklog og prædikende, er der selv i de megalomane pralerier en ydmyg selvransagelse. Hver gang, han peger fingre, står han også selv for skud. Den fornemt skrevne “Doomsday” sætter en tyk streg under, hvor god han er til at rappe, men beskriver også faren ved at tro på sin egen hype, mens den rå “Denmark” tager lytteren på en rejse i et land, hvor solen først titter frem ved middagstid. 

DJ Static står for musikken, og han fortsætter de forrygende takter fra Jødens album. Han matcher det storladne i Negash Alis udtryk med bragende slagtøj og bas, men leger også med melodiøse, elektroniske finesser. Lige såvel som der er krig og konflikt i lyrikken, er der også en sitrende uro i produktionerne. Det er moderne musik, men med et afsæt i den hiphop, som Static har dyrket fanatisk. Der sniger sig sågar et old school dj-track fra mesterscratcheren ind på albummet.    

På nummeret “Grateful” går det op i en højere enhed, hvor Negash Ali cementerer, at musikken ikke er for enhver og med en stribe skarpe basketball-metaforer viser, hvor skabet skal stå: 

This is not for you, I'm tired of dumbing it down
I'm enlightened, you picking up what up dumping down
Static give me alley oop, watch me dunk it down
Do the Allen Iversen step over your fucking ground

“Error.is.human vol 1” er ikke et fejlfrit album. Det ville også ødelægge præmissen. Det kræver mange gennemlytninger at trænge ind i, og nogle af de mange numre minder om hinanden, også fordi Negash Ali er den altdominerende stemme. Men det unikke samlede indtryk og de individuelle højdepunkter gør, at man suges ind i universet.

Error.is.human er en fortælling om fejl, men det er både en menneskelig og musikalsk triumf.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA