x
En tiltrængt tur i popkarrusellen

Alphabeat, Tivoli Friheden, Aarhus

En tiltrængt tur i popkarrusellen

Anmeldt af Josephine Andersen | GAFFA

The Fantastic 6. Troels, Rasmus, Stine og tre gange Anders. Sådan har det altid været. Alphabeat er ikke et band, der pludselig spiller i undertal eller bytter gamle medlemmer ud med nye kræfter. De er et fællesskab på godt og ondt. Lige nu er det på godt, særligt for de mange pophoveder rundt om i landet og på Tivoli Frihedens grusede underlag denne fredag aften, men om kort tid stilner popmaskinen, når de seks musketerer til oktober tager på deres sidste tour… indtil videre.

Men den tid den sorg, for nu og her er der pop og halløj for alle pengene, og for første gang i denne sæson har Tivoli Friheden samlet aftenens Fed Fredag-arrangement til én koncert i stedet for to separate, og det betyder fuldt hus og højt humør fra start. Næsten som i gamle dage.

Og minderne om de gamle dage vender også hurtigt tilbage denne fredag. Med et stort, hvidt bagtæppe med navn og et helt tætpakket setup med alle instrumenter og mikrofoner samlet midt på scenen med god plads til fysisk energiudladning rundt om er der gjort klar til en Alphabeat-koncert, som man kender dem. Koncerten sparkes i gang med, hvad der vel næsten kan betegnes som et band anthem i form af nummeret ”Fantastic 6”, og følges op af ”Vacation” og ”Love Sea” – to sange fra det lidt oversete tredje album Express Non-Stop, som ikke har været særligt velrepræsenteret på de seneste års sætlister.

Det har til gengæld klassikere som ”Boyfriend”, ”The Spell” og ”10.000 Nights of Thunder”, der alle er selvskrevne, og som virkelig sætter sangstemmerne på prøve hos både det veloplagte publikum og de seks på scenen, der forener sig i ren fællessang, taktfaste klap og dansende bevægelser, inden forsanger Anders SG chestbomber sig ind i keyboardspiller Rasmus Nagel som afslutning på førstnævnte sang.

En svipser, en sjæler og et par gule sokker

Humøret er højt, og tempoet er det samme. Der er ingen tvivl om, at de her folk har prøvet det før, og de ved, hvad de laver. Det til trods sniger der sig alligevel en lille svipser ind i ”I Don’t Know What’s Cool Anymore”, da Anders SG slet og ret misser første del af sit vers og kommer til at synge samme linje om sine Reebok-sko (som han naturligvis har på) to gange, hvorefter han smider skoene, kyler dem højt op i luften og fortsætter ufortrødent i sine gule strømpesokker. Det lille udfald er da heller ikke noget, der på nogen måde får de fem andre til at ryste på mikrofonhænderne. Tværtimod fortsætter de som om, de aldrig har lavet andet, hvilket de jo på sin vis heller ikke har, da de seks har været klistret sammen siden gymnasietiden.

Midt i al festivitassen med gule strømpefødder og fællessang bliver der cirka midtvejs i koncerten sat en stopper for den stigende puls til fordel for en sjæler, for som SG siger: ”Alle de store tager en sjæler med, så det gør vi også.” Forskellen er blot, at en sjæler i Alphabeat-regi er nummeret ”What Is Happening”, der ganske vist starter forholdsvist roligt ud, men som ender i en fontæne af trommer og tamburin, inden forsangeren kaster sig direkte ned på sine to knæ og hælder en halv flaske kildevand ud over sig selv, mens publikum hviner af begejstring.

For selvom de gør forsøget, er Alphabeat meget mere et fredagsfestband end et søndagsblues-band. Og det er netop, hvad vi trænger til.

Poplykke i fysisk form

Der bliver da også hurtigt skruet op for antallet af slag per minut igen, og mens mørket falder på, indfinder der sig den feststemning, som både publikum og band har hungret efter i månederne med nedlukninger og sid-ned-koncerter. For en kort stund virker det som om, at man må alt igen – inklusive at røre ved hinanden, som sangen ”Touch Me Touching You” lægger op til, vi får dog en høflig reminder med fra scenen om at huske, at det er meget lidt coronavenligt at røre, men nu gør vi det alligevel.

Og derudover danser vi. Til ”DJ” og ”Fascination”. Til fødderne er trætte og det røde grus er trykket lidt fladere end ved koncertens start kl. 20.15. Og til synet af Anders SG, der smadrer sin tamburin så hårdt i gulvet på sidste nummer, at den splintres, mens Troels rammer det sidste slag på trommesættet. Det havde vi brug for. Både os i publikum, og efter alt at dømme også dem på scenen, hvor man kunne fornemme et ”fuck yeah” snige sig over læberne på et par af de involverede.

Sætliste

Fantastic 6

Vacation

Love Sea

Back of My Bike

Boyfriend (UK version)

I Don’t Know What’s Cool Anymore

The Spell

What Is Happening

10.000 Nights of Thunder

Heat Wave

Goldmine

Touch Me Touching You

DJ

Fascination

Ekstranummer:

Shadows


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA