Sugababes: Danmarks Smukkeste Festival, Bøgescenerne

Sugababes, Danmarks Smukkeste Festival, Bøgescenerne

Sugababes: Danmarks Smukkeste Festival, Bøgescenerne

Anmeldt af Martin Nielsen | GAFFA

Billede: Lars Dyrendom

Som én af fredagens hovedattraktioner på Bøgescenerne var det de tre unge piger i den britiske r&b-vokaltrio Sugababes, der havde til opgave at akkompagnere den så småt begyndende solnedgang denne aften på Skanderborg. Sugababes har siden gennembruddet i 2000 til enhver tid forsøgt at hæve sig over det gængse teenpop-niveau, både hvad angår fremtræden og materiale, og selvom det var en kort, stram og rutineagtig koncert, der blev leveret på Skanderborg, formåede de faktisk at overbevise om, at de hører til på et andet niveau end Atomic Kitten og Hear’Say.

Nu kommer man jo ikke uden om, at de tre piger i Sugababes er, hvad der med et diplomatisk, britisk udtryk kaldes easy on the eye. Og Keisha Buchanans jeans var i hvert fald meget, meget stramme. Selvom trioens tre album pletvis har været tynde, har det meste materiale, som de da også angiveligt selv har en vis del i tilblivelsen af, en vis kvalitet. Og så synger de ganske fremragende, naturligvis uden at glemme at leve op til deres navn. Med andre ord: masser af mega-hot dancin’, men ingen bare maver!

Efter en storladen og dramatisk intro, leveret af Sugababes’ tunge backingband, blev det klart, at det ikke var en gang plasticsoul, vi skulle have serveret. Tværtimod spillede trioens funky soulbrothers bagved så tungt og rocket, at enkelte numre, som f.eks. debutsinglen ”Overload”, næsten kom til at slaske lidt i forhold til den strømlinede og gennemprogrammerede version, vi er vant til at høre. Men generelt blev hitsene afleveret sikkert og rutineret, ofte med en fin reproduktion af de veludførte vokalharmonier.

Generelt blev der skiftet mellem ballader og up-tempo numre. Når der var tale om førstnævnte nøjedes de tre piger med at stå (eller sidde) stille ved hver mikrofon og koncentrere sig om en indfølt levering af den pågældende sang, mens de dansevenlige hits blev fremført i en ofte gennemkoreograferet form. Én ting er at have synkrone dansetrin, men en anden er de simultane fagter i luften, som pigerne foretager, der nok er noget, man er mere vant til at se på Top Of The Pops, end til en dansk festivalkoncert, men det var blot med til at gøre hele seancen mere eksotisk og underholdende.

Der var altså tale om professionel show business for alle pengene: Jeg tvivler på, at der nogensinde er blevet vinket så mange gange som her ud til forskellige eksisterende eller ikke-eksisterende medlemmer fra publikum under nogen koncert på dansk grund, der ikke har involveret Keld Heick. Keisha Buchanan holdt sig sjovt nok fra at gøre det, mens Mutya Buena og Heidi Range til gengæld gjorde det konstant, ligesom sidstnævnte også konstant sendte strategiske smil ud til højre og venstre. Corny? – Ja, helt sikkert. Charmerende? – Ja, utroligt meget. Der var masser af spillen ud til publikum, selv om om det måske også kunne virke en kende mekanisk. I hvert fald havde pigerne åbenlyst svært ved at finde en grimasse, der kunne passe, da et medlem af publikum mod slutningen galant overrakte dem et fint udvalg af de dildo-formede stearinlys, der sælges her på festivallen …

Højdepunktet var vel det godt sammenskruede singlehit ”Stronger”, hvor vokalerne blev leveret virkeligt overbevisende, og som bød på en mindre solopræstation fra Heidi Range. Heidis indtræden i Sugababes i 2001 i stedet for hendes forgænger, den meget engelsk udseende Siobhan Donaghy, betød måske et fald i gruppens samlede karisma, men talent har hun i hvert fald.

Mest dynamisk var ”Round Round”, hvor der virkeligt blev danset igennem. Som slutnummer fik vi hittet ”Hole In The Head” fra det seneste album Three. Og så var det slut – intet ekstranummer kunne det blive til, til visse publikummers utilfredshed. Men hvorom alting er, fik Sugababes i hvert fald bevist, at de er mere end fabrikerede døgnfluer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA