x
Katie Melua: Scandinavian Congress Center, Århus

Katie Melua, Scandinavian Congress Center, Århus

Katie Melua: Scandinavian Congress Center, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Engelsk/irsk/georgiske Katie Melua er en hyppig gæst i Danmark. I løbet af de sidste fire år har hun besøgt både Horsens, København (flere gange), Aalborg, Skanderborg og Randers, og om tre uger står hun på scenen i Sønderborg, men bortset fra en meget intim koncert sidste sommer på Café Hack har hun endnu ikke gæstet Århus. Det rådede hun så bod på fredag aften til en koncert i Scandinavian Congress Center, der dog kun var cirka to tredjedele fyldt - i øvrigt med et aldersmæssigt meget blandet publikum med en gennemsnitsalder noget nær det dobbelte af hendes egne 24 år.

Katie Melua appellerer nemlig bredt og har solgt adskillige millioner plader trods sin unge alder, og det må man jo tage hatten af for. Kritikere vil indvende, at populariteten skyldes, at hendes småjazzede, småbluesede folk/popmusik mangler kant og kan bruges som baggrundsmusik i en hvilken som helst sammenhæng, men der er jo en tid til både at blive udfordret og til at blive taget i hånden af én, man kender. Og når det gælder sidstnævnte kategori, er Katie Melua efter undertegnedes mening sædvanligvis yderst habil.

Det var også en veloplagt Melua, der sammen med sit fire mand høje band indtog scenen og lagde ud med en swingende fortolkning af Harry Nilssons "Coconut". Stemningen sted yderligere, og tempoet faldt, da hun fortsatte med den velkendte ballade "Thankyou, Stars" fra det storhittende album "Piece By Piece", nu udstyret med sin akustiske guitar. Meluas unge, uskyldsrene og længselsfulde stemme stod klart i lydbilledet, og bag sig havde hun fire yderst kompetente musikere, hvis præstationer lydmæssigt blev gengivet på særdeles habil vis. I tredje sang, titelnummeret fra "Piece By Piece", skiftede Melua til en elektrisk guitar, som hun også betjente på ganske professionel facon, men musikken holdt sig stadig i det rolige hjørne.

Skisma mellem jazz og pop
Senere i koncerten kom der en smule mere fut i fejemøget. I første omgang i den bluesede "My Aphrodisiac Is You", hvor Katie Meluas position mellem blues, jazz, folk og pop blev tydeliggjort: Hendes musikere spiller habile soloer og bruger mange udvidede akkorder og "blue notes" og har højst sandsynligt rødder i jazz og blues, men samtidig får soloerne sjældent lov til at vare mere end 8-16 takter som i popmusikken, hvor man jo ikke skal kede folk, og især ikke radiolytterne. Det gav af og til en uforløst fornemmelse, når en fed solo pludselig hørte op, næsten lige så hurtigt som den var begyndt, selvom et par af slagsen dog var trukket en smule længere end på pladeversionerne. Godt, at Århus Jazzfestival begynder i morgen.

Plads til spontanitet var der dog under koncerten. Da den ellers glimrende guitarist Luke Pataschnik blev ramt af tekniske problemer og faldt ud, satte Katie Melua sig resolut bag flyglet og gav en flot fortolkning af Randy Newmans "In Germany Before The War" - og dén stod ikke på sætlisten. Det gjorde til gengæld James Shelton/Jeff Buckleys smukke "Lilac Wine", som til gengæld ikke blev spillet - måske på grund af førnævnte teknik-kvababbelser.

Efter knap halvanden time sluttede Katie & Co. af med sine to ballade-storhits "Nine Million Bicycles" og "The Closest Thing To Crazy", men vendte tilbage til en lille håndfuld ekstranumre, heriblandt Janis Joplins "Kozmic Blues". Her kom Melua dog til at udstille sine begrænsninger: Hun er simpelthen for ung og pæn og har for lys og ren en stemme til at give den seje bluesballade tilstrækkelig tyngde - uanset hvor godt hendes band spiller. Heldigvis sluttede Melua på en bedre tone, nemlig helt alene på scenen med sin akustiske guitar i den meget smukke, længselsfulde selvskrevne ballade "I Cried For You". For Katie Melua er altså stadig ung og forholdsvis uspoleret, uanset hvor meget hun forsøger at lyde som en hårdtprøvet bluessangerinde Og den slags skal man bestemt ikke kimse ad i disse endnu-en-stjerne-er-død-forholdsvis-ung-tider. Til gengæld skal Katie Melua og hendes band generelt være velkommen til at give jazzen, bluesen og folk'en en smule mere plads i forhold til poppens af og til snærende rammer. Så skal hun nok få en lang og glorværdig karriere.

Opvarmning: Jesper Møller (***)
Inden Katie Melua fik vi i 30 minutters opvarmning med den københavnske sanger og sangskriver Jesper Møller og hans fire m/k store band, der bød på guitar/lapsteel, bas, trommer og keyboard samt frontmanden selv på akustisk guitar. Absolut gedigne musikere, og Jesper Møller er også i besiddelse af en fin, let hæs og nasal sangstemme ikke ulig eksempelvis James Taylor, der ligeledes synes at være blandt de musikalske inspirationer. Desværre var de afdæmpede sange både musikalsk og tekstligt noget anonyme og uoriginale og uden de ørehængerkvaliteter, som eksempelvis James Taylors eller for den sags skyld Katie Meluas rummer. Derfor synes der være et stykke vej endnu for Jesper Møller, men det basale musikalske håndværk er som nævnt absolut i orden.

Katie Melua spiller i Mølleparken i Sønderborg 2. august. Koncerten er udsolgt.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA