x
Bonnie Prince Billy: Store Vega, København

Bonnie Prince Billy, Store Vega, København

Bonnie Prince Billy: Store Vega, København

Anmeldt af Christian Erin-Madsen | GAFFA

Der var så stille, at man kunne høre det knage, når folk gik på balkonen. Så stille, at man kunne høre den klassiske iPhone-kamera-lyd et andet sted på gulvet. Mens koncerten var i gang.

Den snak som opvarmningsbands ofte må kæmpe med, det gjaldt ikke mindst aftenens Susanna And The Magical Orchestra, var forstummet og en næsten bivånende trance indtog rummet og værdsatte den intimkoncert, som trioen foldede ud. Et udsolgt Store Vegas hen ved 1.500 mennesker iagttog hengivne på en facon, så man kunne svømme hen i en oplevelse af, at der kun befandt sig hundrede mennesker, mens Bonnie Prince Billy sekunderet af The Cairo Gang leverede en smuk, smuk indfølt faderudfoldelse udi hvordan lo-fi americana kan leveres helt enkelt, men meget virkningsfuldt. Fra det kraftfulde til det sagte. Fra det begejstrede til det melankolske.

Will Oldham er ferm leverandør af skønne tekststykker og aftenens ærbødige stemning åbnede mulighed for for alvor at nyde passager som: "So it isn't clear whats wrong with me. I get my feet wet, I have paid my debt, I am loved yet" fra "Where Wind Blows" eller "I want to read you a life of parties and wisdom, of care and explosions and wild summer eves...but my hands are empty, and my throat cracked and drawn, because I gave away the name you gave to me" fra "Teach Me To Bear You".

Sammenlignet med sidste gang han besøgte Vega, hvor han leverede omtrent to timer og et kvarters koncert, var aftenens forestilling mere abrupt afrundet på en time og 20 minutter, men det føltes passende i længde for også at holde koncentrationen til at indtage hans univers og en hovedperson, der med jævnlige smil syntes i sit es. Ved siden af teksterne supplerede typisk enkle whiskers på trommer og Cairo Gang-frontmand, sangskriver og sanger, Emmett Kelly på westernguitar. Fire gange undervejs inviterede Will Oldham desuden Susanna K. Wallumrød fra opvarmningsorkestret tilbage på scenen for at levere backingvokal og dermed give hans og Emmett Kellys stemmer dybde på en æstetisk passende facon. 

Som ventet tog aftenens repertoire primært udgangspunkt i hans seneste anmelderroste, udspil "The Wonder Show Of The World". Et udmærket valg, som formentlig har været kærkomment hos mange, der glædede sig til at høre numrene fremført live. Særligt den sublime – og i hans sammenhæng friske - "Troublesome Houses", den inciterende stille "Where Wind Blows" og den næsten nøgne vokaludfoldelse i "Merciless And Great" var ren nydelse, inden den blide "Go, Folks, Go" sluttede ekstrasættet af. Lyset blev tændt, men folks begejstring - måske tilsat at flere lagde mærke til, at han endnu ikke havde spillet "Easy Does It", som han har for vane – tvang ham og The Cairo Gang tilbage på scenen endnu engang. For at levere netop den sang. Det var så simpelt leveret, men samtidig så virkningsfuldt.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA