x
The Vaccines: What did you Expect from The Vaccines?

The Vaccines
What did you Expect from The Vaccines?

The Vaccines: What did you Expect from The Vaccines?

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 21.03.2011
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Musikanmeldelser får nogle gange på puklen, når der bliver sammenlignet (for meget) med andre bands. Men i The Vaccines' tilfælde er det forbandet svært ikke at smide mærkater som Glasvegas med popomkvæd, Jesus And Mary Chain med Ramones-trommebeat eller Raveonettes uden mørket på den debuterende gruppe, fordi de i den grad betræder velbevandrede græsgange. Det gør de til gengæld med overbevisende tæft for gode melodier, der bliver leveret kort og tight og som en perlerække af ørehængere. Fra "ra ra ra"-omkvædet på den 1:21-lange Wreckin' Bar (Ra Ra Ra), over den tilbagelænede basdrevne If You Wanna og energibomben med den spøjse titel Nørgaard til nummeret, der kunne være Geraldine's lillebror, den for albummet rolige, men mindst lige så catchy, Post Break-Up Sex, der allerede har huseret på dansk radio. Så undskyld sammenligningerne, men hvis du kan lide 60'er- og Spector-inspireret pop og eventuelt nogle af de ovennævnte bands, ja så er der god chance for, at The Vaccines vil sidde i skabet i første gennemlyt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA