Einar Enemark og Anders Houmøller Thomsen: Manden Der Var MC Einar

Einar Enemark og Anders Houmøller Thomsen
Manden Der Var MC Einar

Einar Enemark og Anders Houmøller Thomsen: Manden Der Var MC Einar

GAFFA

Bog / People's Press
Udgivelse D. 20.10.2011
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

Med det utal af biografier og selvbiografier, der er udgivet om og af diverse mere og mindre kendte i den danske underholdningsindustri, hvorfor skulle man så kaste sig over netop MC Einars? Jo, svaret er ganske enkelt: det skal man, fordi Einar Enemark i samarbejde med journalisten Anders Houmøller Thomsen har begået en hudløst ærlig, rå og velskrevet fortælling, om sin egen mildest talt omtumlede tilværelses op- og især nedture.

Vi starter på Roskilde 1992, hvor bandet MC Einars succes var gået fløjten på grund af interne stridigheder, alkohol og et svigtende pladesalg. "MC Einar døde den dag på Roskilde Festivalen", indledes bogen, og efter et dårligt lsd-trip slog det helt klik for gruppens frontfigur, der blev psykotisk og måtte indlægges på den lukkede afdeling på Sct. Hans to gange efterfølgende.

En barsk indledning, men historien om MC Einar – eller rettere Einar Enemark, for det er hans historie, der her fortælles; MC Einar er bare en dominerende bifigur – er ikke for børn eller svage sjæle. Fortællingen om Einars opvækst med hippiemoderen, for hvem regler og faste rammer var bandlyst, er barsk læsning. Tag for eksempel episoden, der fik Einar til at stamme: Moderen havde inviteret en hjemløs fyr (Sorte Per) og hans barn til at bo i hendes og den lille Einars lejlighed på Christianshavn:

"En dag kom jeg op at skændes med hans dreng om et stykke legetøj. Vi kom op at slås, og jeg bed knægten i øret i arrigskab. Der var åbenbart et eller andet, der nagede Sorte Per, for pludselig greb den syge stodder fat i mig og gik fuldstændig amok. Han holdt fast i mine ben og slyngede mig rundt i værelset, så jeg var få centimeter fra at ramme skabe og andet inventar, og det sortnede for mine øjne. Han skreg som en sindssyg og forbandede mig langt ind i helvede. Det var en rædselsfuld oplevelse. Jeg rystede og græd bagefter og var totalt i en klokke af granatchok. Efter chokket lukkede jeg helt ned i tre uger og sagde ikke en lyd. Derefter begyndte jeg at stamme."

Vi får historien om Einars vanskelige opvækst, der var præget af mildest talt omskiftelige rammer, både hvad boligforhold og faderfigurer angår. Vi får hans introduktion til hiphop-kulturen, som han gladelig tog del af, selvom han vist egentlig var mere til blues og jazz. Der er hyggelige anekdoter fra tiden, hvor MC Einar var på toppen og rivaliserede med Rockers By Choice, men der er også mindre opmuntrende passager om en tiltagende alkoholisme. Noget af det mest hjerteskærende er, da Einar og hans kæreste efter at have været på toppen med MC Einar og en kortvarig karriere som stenfisker samler flasker for at få til den næste bajer og et måltid mad.

Der fortælles levende, og på intet tidspunkt gør Einar noget for at glorificere sig selv eller forherlige sit eget virke. Ærligheden og de øjne, hvormed fortiden betragtes er forfriskende, og historien om "Manden Der Var MC Einar" er både imponerende og skrap læsning. Stærkt anbefalelsesværdig.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA