x
Earl Sweatshirt: I Don't Like Shit, I Don't Go Outside

Earl Sweatshirt
I Don't Like Shit, I Don't Go Outside

Earl Sweatshirt: I Don't Like Shit, I Don't Go Outside

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 23.03.2015
Anmeldt af
Peter T. Aagaard

Earl Sweatshirt har alle dage været en underlig snegl. Mens resten af Odd Future Wolf Gang flagrer jorden rundt, indtager han en mere indadvendt outsider-rolle. Rollen som ulveflokkens sorte får blev naturligvis ikke mindre af, at hans mor sendte ham på genopdragelse på Samoa i perioden, hvor gruppen brød igennem.

Med debutalbummet Doris viste han imidlertid at han både teknisk og indholdsmæssigt er den i crewet, der har mest at byde på. Nu er han så overraskende (vist også for ham selv, pladeselskabet rykkede hurtigt) aktuel med albummet I Don't Like Shit: I Don't Go Outside, et fortættet og trist selvportræt.

Hvor han i Odd Future-sammenhæng godt kan påtage sig klovnerollen, er det en mere ærlig og rå Earl, vi møder på albummet. I teksterne bearbejder han stadig tabet af sin bedstemor, og kammeratskabet i gruppen lader til at smuldre: "Niggas is fake that's why I limit my features," rapper han bittert på Mantra.

Til trods for det melankolske univers udstråler Earl Sweatshirt faktisk selvsikkerhed det korte album igennem. Han rapper ligefremt, uden svinkeærinder. Alt fra sanglængde til ordvalg er ekstremt minimalistisk udført, som om han ikke behøver at gemme sig bag den dyre ordleg længere.

Musikken er ligeledes nedbarberet, grænsende til skræmmende. Earl Sweatshirt har selv stået for produktionerne under navnet Randomblackdude. Han har skabt et lydbillede med trippede synthesizere, der er mere grænsesøgende end fængende. Det minder bestemt ikke om Los Angeles på en solskinsdag, nærmere om det LA, vi mødte i thrilleren Se7en.

Det virker, som om unge Earl stadig søger efter sit endelige udtryk. Dette korte, dystre album er et spændende skridt på vejen, men næppe hans mesterværk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA