Koncertanmeldelse

Black Country Communion: K.B.Hallen, København

Black Country Communion

K.B.Hallen, København

Black Country Communion: når egoer og krukker bliver til en enhed i stedet for skår

Black Country Communion var ikke mange dage gammel før de første rygter om ego-clashes i "supergruppen" begyndte at svirre. Og allerede fra start ved Danmarks-debuten tirsdag aften i K.B.Hallen blev det da også understreget hvilken aparte sammensat gruppe, der egentlig er tale om.

Yngste mand på scenen, sympatisk/generte Joe Bonamassa er gemt bag solbriller og baseball-cap, og uden nogen som helst fagter - han taler faktisk kun gennem guitaren. Som direkte kontrast til ham er alderspræsidenten, snart 60-årige Glenn Hughes, der tordner rundt på scenen som en teenager, med åbenstående skjorte, mega halssmykke, sænket kampklar bas og konstant på-vid-gab åben mund og grotesk mimik - og med en evig trang til at træde helt hen til og over i de andre musikeres intimsfærer for at være med, når rampelyset skifter væk fra ham selv. Bag de storlydende tønder sidder så Zep-sønnike Jason Bonham, der ikke fortrækker en grimasse og synes cool'ere end kold i røven over hele virakken – og så er der Derek Sherinian bag alle keyboardene i et helt anonymt hjørne af scenen.

Sådan virkede det i hvert fald, mens vi nede på halgulvet lige skulle vænne os til, hvordan rollefordelingen egentlig var deroppe på scenen i det nye band, mens startsangene fra debut-albummet, den mørke intense blues-rock Black Country og skoleeksemplet i fængende radiorock, One Last Soul åbnede koncerten.

Modtagelsen kunne de fire ikke klage over: var den ikke ligefrem ekstatisk, var den til gengæld varm hos et publikum, hvor den gamle garde var i overtal, og som for manges vedkommende lignede folk, der allerede var fans dengang i december 1973, hvor Glenn Hughes var med på scenen til verdenspremieren på Deep Purple Mark III på selvsamme Frederiksberg-adresse.

Se hinanden an

Men skulle de fremmødte anno 2011 lige se den gamle helt og hans nye venner an, kom de ganske hurtigt til at overgive sig. For vist er og bliver Glenn Hughes en selviscenesættende superkrukke, men lige så sikkert er det, at hans stemme (stadig) er glimrende og imponerende høj lige som basspillet er insisterende. Og som koncerten skred frem var det også lige før man kunne forveksle hans higen efter spotlyset med ivrighed for at gøre det specielt godt netop denne aften. Som Hughes selv fortalte, betød den ekstra meget for ham på grund af ovennævnte 38 år gamle begivenhed, hvor hans internationale karriere startede for alvor.

Joe Bonamassa lod sig i hvert fald ikke mærke med, at Hughes gang på gang stod helt henne i fjæset på ham, da guitaristen i koncertens fjerde nummer flyttede fokus fra Hughes' hårde rock til guitaristens mere folk-bluesede og melankolske univers i The Battle For Hadrian's Wall – et nummer som især live gør sig godt, og som i det hele taget blev indgangen til en stærk periode, hvor Black Country Communion understregede, at de har mange strenge at spille på.

For eksempel blev Song of Yesterday koncertens første store højdepunkt, mens den voksede op fra lyrisk balladeblues og gradvist fik flere og flere kalorier: Duo-sang mellem Bonamassa og Hughes, stærk drivende guitar-solo – og så stigende mærkbar tyngde af Bonham bag trommerne. Det er i numre som dette, samt Save Me, Cold og BCC-udgaven af Bonamassas The Ballad of John Henry (der overskudsagtigt endte i Billy Cobham-klassikeren Stratus!), at Black Country Communion virkelig fremstår som en gruppe deroppe på scenen, der gør sig stærkere sammen trods alle de individuelle talenter.. Det gælder såmænd ikke bare Hughes, men også Bonamassa som virkelig lyder til – og ser ud som om – han nyder at være med i en sammenhæng, der kræver andre takter og farver i hans spil.

VIL DU LÆSE VIDERE?

Bliv medlem og få fuld adgang til alt indhold på Gaffa.dk

Få første måned for 1 kr. — Herefter kun 29 kr./md.

  • Fuld adgang til alt indhold på gaffa.dk
  • Mulighed for at fravælge annoncer på gaffa.dk
  • Rabat på billetter til udvalgte koncerter og festivaler
  • Adgang til GAFFAs magasinarkiv med over 500 magasiner - Danmarks musikhistorie

Opret din profil


    Allerede GAFFA+ medlem