x

Koncertaktuelle Dave Matthews: – Har man ikke håbet, så har man ingenting

Koncertaktuelle Dave Matthews: – Har man ikke håbet, så har man ingenting

Vi fangede Dave Matthews forud for koncerten med Tim Reynolds i Royal Arena i København 29. marts. Der blev snakket om den for mange ukendte musikalske konstellation, om fremtiden for Dave Matthews Band, og hvordan Donald Trump faktisk bare skal fucke af.

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at Dave Matthews er meget udtalt, når det kommer til politik. Da han i efteråret 2015 var i planlægningsfasen om en turné med den mangeårige samarbejdspartner og guitarvirtuose Tim Reynolds, fortalte Dave Matthews til Rolling Stone Magazine, hvordan han følte et håb for det Amerika, Bernie Sanders under primærvalgkampen kæmpede for (Læs interviewet her). Det håb, der dengang brændte vildt, sejrede dog ikke over fordommene, frygten og hadet, der til de flestes kendskab endte med indsættelsen af Amerikas reality-figur nummer et, Donald Trump. Og endnu engang bekræfter det bare, hvorfor det er en dum idé at stole på Hollywood.

Men der er stadig gang i håbet, og efter en samtale, der udviklede sig til at være meget længere end planlagt, havde håbet og optimismen bevæget sig gennem telefonrøret og over Atlanten. Men når Dave Matthews ikke taler passioneret om politik, er han frontmand i det band, han har lagt navn til. Sammen udgør Dave Matthews Band det, USA bør være stolte af – en smeltedigel af mangfoldighed og sprudlende kultur. Den konstellation har besøgt Danmark adskillige gange, men som Dave Matthews forklarer det, er det lige nu tid til en pause fra gruppens kreative udfoldelser.

Det er her, Tim Reynolds kommer ind i billedet, for når han sætter sig bag en guitar, sker der ting, ingen musiker kan overse. Og for anden gang besøger konstellationen bestående af to guitarister med deres to stemmer Danmark – en anelse opgraderet siden sidst, hvor de spillede i et fyldt Store Vega. Halvanden måned inden koncerten ringede jeg til Dave Matthews, der i de dage var i færd med at spille enkelte shows i de amerikanske sydstater. Han er en mand fostret af musikken, men også af den kultur, musikkens mangfoldighed ofte afføder. Og foruden en snak om musikken bevægede samtalen sig overraskende hurtigt hen på landets præsident, Donald Trump.

Hey Dave, du er snart på vej til Europa sammen med Tim Reynolds. Føler du dig klar?

Vi har lige spillet nogle shows i USA, men de har været meget sporadisk arrangeret, og derefter tager vi til Europa, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Det er der faktisk flere grunde til, blandt andet fordi jeg skal turnere med Tim Reynolds, og det er noget af det, jeg holder allermest af i hele verden, og så bliver det jo bare fedt at rejse rundt i Europa. Jeg har en fætter i København, som jeg tænker at besøge, men på den anden side kan det være, jeg prøver at undgå ham lidt.

Hey, der er en ting, der er ved at drive mig til vanvid! Hvad er navnet på den restaurant, som ligger i nærheden af en fodboldbane? Den ligger højt oppe i en høj bygning, og de serverer dansk morgenmad der. Ved du, hvilken en jeg mener? Det er den bedste brunch, jeg nogensinde har fået, men jeg er jo ikke engang i nærheden af at huske navnet. Maden i sig selv var det modsatte af Donald Trump.

Det lyder jo fantastisk – måske er det Geranium, du tænker på. Hvorom alting er, kan du forklare dit forhold til Tim Reynolds?

Det er virkelig nemt at arbejde sammen med Tim, og den slags sker virkelig ikke særligt ofte. De fleste forhold kræver en masse arbejde og fokus, men af en eller anden grund er det bare nemt at arbejde og være i selskab med ham. Det er ikke, fordi det ikke er krævende, men det er bare af virkelig højt niveau, og når det er sådan, føles det bare som om, at man bliver fortabt i tiden. Der er mange dygtige musikere i verden, men der er noget over Tim Reynolds og hans måde at spille musik på. Jeg har ikke mødt nogle mennesker, der kan spille guitar, som han kan. Han gentager aldrig sig selv, og alligevel formår han aldrig at kræve noget særligt fra andre guitarister. Han formår at skabe mere plads, når han spiller.

Hvordan lærte du ham at kende i sin tid?

Da jeg først mødte ham, var mange år før, jeg begyndte at spille musik med ham. Jeg arbejdede på en bar i Charlottesville, Virginia, hvor Tim Reynolds ofte optrådte. Nogle mandage kom han med en cello og fortalte, hvordan han havde fundet den i en genbrugsforretning. Han havde aldrig spillet cello før, men alligevel formåede han at spille på den. Han spillede måske ikke Beethoven, men han skabte en fantastisk lyd, som var musikalsk og smuk. Den næste uge kunne det være en sitar, han havde fundet, som han så spillede på. Og andre dage kunne det være en violin. Hans forhold til musik og strengeinstrumenter er magisk. Det er et beskedent forhold, men det er magisk. Og det vilde er, at jeg ikke kan overvurdere det, og hvor heldigt er det ikke? Folk vil møde op til vores koncert, se ham spille og tænke, ”hvad fanden skete der lige der?!”

Var det på den bar, jeres venskabet startede?

Det gjorde det. Da jeg først flyttede til Charlottesville, tog min søster mig med på en café på University of Virginia, hvor Tim Reynolds på det tidspunkt optrådte ude foran. Jeg sagde ikke noget til ham, men blev bare helt blæst bagover. Da jeg så så ham optræde på baren inde i byen, var jeg nødt til at få et arbejde der, så jeg kunne følge med ham. Og så udviklede venskabet sig derefter.

Du og Tim Reynolds har efterhånden spillet sammen i mange år, og nu er han også en fast del af Dave Matthews Band. Hvad har fået jer til at turnere som en duo?

Jeg er vild med at turnere med mit band, men det er et større projekt alene på grund af alle de mennesker, der er i bandet. Vi har turneret som band i 25 år, så jeg tænkte, at det kunne være et godt tidspunkt at bruge noget tid væk fra bandet. Jeg havde lyst til at se det fra et andet perspektiv. Vi er meget spontane i bandet, og rigtig meget af det, vi laver, er improvisation, men når vi er syv mennesker i bandet, kræver det bare mere af hver enkelt. Så selvom Tim er med i bandet, så er vi nu kun to på turné, og det giver bare en helt anden oplevelse. Det er mere let og komprimeret, så derfor gør vi det også i USA, når vi er tilbage fra Europa. Og derefter tror jeg bare, jeg graver mig ned et sted.

Det lyder som om, du har brug for en pause.

Tiden går i hvert fald stærkt, og jeg er kommet frem til, at jeg har brug for at lige at læne mig tilbage et øjeblik, så den ikke løber fra mig. Jeg tænkte slet ikke på en slags, da jeg stiftede bandet for 25 år siden, men i dag kan altid hurtigt forsvinde fra en. På den anden side kunne jeg aldrig finde på at gøre noget ved mit band. Jeg forstår ikke de bands, der går i opløsning. Hvorfor ikke bare tage en pause? Hvorfor gå i opløsning? Hvad nu, hvis I om fem år har lyst til at spille sammen igen? Jeg forstår ikke meningen med at lukke døren, når man bare kan lade den stå på klem. Jeg håber snart, at bandet vender tilbage til Europa, men lige nu glæder jeg mig bare over at tage af sted med Tim.

Opfatter du det dit nuværende samarbejde som en pause fra kreativiteten og Dave Matthews Band?

Ja, det gør jeg. Det er en pause fra kreativiteten, men det giver mig også muligheden for at se på alt det, vi har lavet siden sidst. Vi har virkelig mange indspilninger fra de sidste par år, men når vi turnerer som band, mister nogle af de indspilninger deres momentum, så når jeg gør sådan noget her med Tim, giver det mig muligheden for at se tilbage på den slags. Tim og jeg vil højst sandsynligt spille nogle nye sange på den kommende turné, og det er også det, det her år er til for. Jeg kan lytte til de nye sange med et nyt øre. Der er intet pres lige nu.

Hey, ved du, hvad jeg kunne gøre? Jeg kunne samle alle indspilningerne og bare udgive dem uden at fortælle det til nogen. Og så ville pladeselskabet ringe til mig, og sige, ”hey, hele dit album er blevet lækket,” og så ville jeg sige, ”yeah, det var mig, der gjorde det.” De ville blive skidesure, men jeg er fristet. Eller jeg kunne udgive to albums med forskellig musik og bare give dem den samme titel. Jeg burde egentlig bare sabotere det hele og gøre noget spændende ud af det.

Det er jo også der, det bliver til stor kunst. Når du nu nævner ny musik, er det så meningen, at det skal udgives som Dave Matthews Band eller i en anden sammenhæng?

Der er mange forskellige udtryk, og det er musik, der er blevet indspillet i alle mulige forskellige sammenhænge. Men det er også bare efterhånden smeltet lidt sammen, så det er svært at sige, hvilken sammenhæng det vil udkomme i. Men der er helt sikkert meget, vi har lavet sammen som band.

Her på falderebet, så er du kendt for at være ret politisk aktiv, og med de ting, der foregår i USA lige nu, hvor ser du så landet på vej hen?

Jesus fucking Christ, for det første. Jeg føler mig engang imellem nedtrykt over det, særligt når jeg hver morgen læser avisen, men når det er sagt, så forsøger jeg at bevare min optimisme. Jeg var meget håbefuld for Bernie Sanders, og jeg ser det som en enorm fejl, at Demokraterne valgte en anden end ham – han havde virkelig det, der skulle til. Men sådan er det, og han er stadig aktiv, og jeg lytter stadig meget til ham. Der er heldigvis stadig mange mennesker med gode, stærke holdninger, og personligt tænker jeg ikke så meget på enkelte partier, som jeg tænker på nødvendigheden af at gøre en forskel. Mit ansvar de næste fire år er at give udtryk for det, jeg har på sinde, og at gå imod idéen om at genskabe kulindustrien og at sætte mig imod nationalismen.

Donald Trump er en fornærmelse mod den amerikanske forfatning, og han har ingen originale visioner, når det kommer til at opnå fred. USA har begået masser af fejl i historien, uanset om det er med henblik på tortur, racisme og fordomme og social ulighed, og vi ved, at den slags ikke har bragt noget godt med sig. Han benægter klimaforandringer, hvilket jeg finder fuldstændig ubegribeligt. Det er ubegribeligt, hvor mange her i landet, der er villige til at betvivle klimaforandringer. Men lige nu er der en mulighed for at underminere den slags, da vindenergi og solenergi har vist sig at være en så stor succes.

Det er ironisk, hvordan den miljøvenlige industri allerede har overhalet kulindustrien, men da kulindustrien domineres af så store mængder penge, er det nok til at imponere landets ledere til at acceptere en industri, der i virkeligheden er en dødssejler. Det handler udelukkende om penge, og derfor burde de miljøvenlige industrier gå direkte til de områder, hvor kulindustrien trives. De bør bringe konkurrencen helt tæt på. I et miljø, hvor der eksisterer meget uvidenhed, er der også meget store muligheder for at skabe viden. Det er det, jeg vil fokusere på de næste fire år. Jeg vil pisse Donald Trump af, så meget som jeg overhovedet kan.

Den er jeg med på! Du virker optimistisk, og det er meget betryggende at høre fra en amerikaner. Her i Europa er vores idé om det politiske i USA jo alligevel begrænset.

Det er så bizart, det der foregår herovre lige nu. Det er helt ufatteligt, at et menneske kan lukke så meget lort ud og bare fortælle så mange løgne. Og han har ovenikøbet et publikum. Jeg ser det som et resultat af den politiske korrekthed, der har eksisteret i USA, hvor medierne lægger så meget vægt på, at alle skal have lov at udtale sig, hvilket i sit udgangspunkt er en god ting, men det er bare ikke altid til det bedste.

Når en person siger, at vores planet bliver varmere, og det er på vej til at forårsage seriøse problemer for os, og en anden siger, ”det tror jeg ikke på. Jeg er ikke videnskabsmand, men jeg tror bare ikke på det,” så burde den anden person altså ikke få lige så meget tid ved bordet. Folk burde sige, at den anden person er et fjols og pege fingre ad ham. Sådan en udtalelse holder ikke, det er ikke engang en holdning, men det er i sådan nogle situationer, hvor fakta og fiktion får lige meget tid i æteren.

Det er også den udvikling, vi går i møde her i Danmark og Europa, og det er enormt skræmmende.

Der er en stigning af folk, der vælger at lade sig overmande af frygten. Det er virkelig spændende, hvad der kommer til at ske henover de næste fire år herovre. Jeg er gode venner med Jane Goodall (britisk primatolog, etolog, antropolog og en af verdens førende chimpanseforskere, red.), og jeg talte med hende for nylig, og jeg er altid glad for de ting, hun siger. Jeg er ikke altid optimistisk, og når jeg er, er jeg det helt bevidst. Jeg tror altid på, at der er nok grund til at være håbefuld, og som Jane Goodall fortalte mig, har man ikke håbet, så har man ingenting.

Selvom det ikke er fuldkommen sikkert og fornuftigt, er der altid en grund til at bevare håbet og stå imod den her udvikling. Men når man ser på lande som Danmark, hvor der er blevet gjort så meget godt for miljøet, må det da være virkelig frustrerende, når man i det land har konsensus på baggrund af viden og forståelse for, at det altså kan lade sig gøre. Rent vand og miljøvenlig energi er godt, og vi har pengene og midlerne til den slags, og så er det lamslående, at der er nogle, der modarbejder det. Og miljøvenlig energi ligger jo ikke langt ude i fremtiden. Det er lige nu, vi snakker om.

Netop. Det er lamslående for mange danskere, særligt når vi i Danmark har brugt mange år på at skabe miljøvenlig energi og for den sags skyld et velfærdssystem. Hvis det ophæves, bliver det meget svært at få tilbage.

Det er alt sammen en del af de samme strømninger. Og at der samtidig er en opfattelse af, at evolution kun kan gå i én retning, som uden tvivl er godt for mennesket og vores planet. Men sådan er det jo ikke. Det eneste, vi kan gøre er at kæmpe for fornuften og håbe på, at pendulet ikke svinger i retningen af galskaben. Ser vi bare 70 år tilbage i tiden, vidner det jo om, at det ikke er svært for verden at ende i kaos. Men vi er nødt til at bevare håbet.

Når jeg ser på de mennesker, der står bag Trump, er jeg ikke i tvivl om, at de ikke har noget imod at se en verden i brand. For når det kommer til stykket, vil de blive rigere af det. Krig og kulenergi gavner kun en meget lille gruppe mennesker, hvorimod sol- og vindenergi kan gavne alle. Det er udelukkende det modsatte af grådighed, og det er drevet af magt. Og når man vil bevare magten, er man nødt til at gøre befolkningen bange. Men det er betryggende, at folk som Bernie Sanders stadig og mennesker med fornuftige stemmer er til stede, for Trumps ordforråd på tredive ord er ikke nok. Jeg vil beskrive Trumps syn på verden som trist, trist, trist. Og så citerer jeg ham ovenikøbet. He needs to go fuck himself.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA