Jacob Dinesen: Her er mit soundtrack til livet

Jacob Dinesen: Her er mit soundtrack til livet

Jacob Dinesen udgav i november 2018 sit tredje album, Found It, og denne sommer kan han opleves på en lang række af landets festivaler. Vi har bedt ham udvælge en stribe sange, der har haft stor betydning for ham. Hør sangene nedenfor.

Den her husker jeg tydeligt fra min barndom:

C.V. Jørgensens "Florafobi" står allertydeligst i mit hoved, hvis jeg tænker tilbage. Det er en sang, jeg altid har forbundet med stor glæde. Der blev danset inde i stuen, når den kom på. Jeg kan tydeligt huske, hvordan CV’s stemme og rytmen i sangen ramte ikke kun mine små treårige ben, men også mine små øregange. Det er en sang, der altid vil blive hængende hos mig. 

Den her forbinder jeg med min første forelskelse:

Min første forelskelse forbinder jeg egentlig ikke med noget musik. Men i starten af gymnasiet rendte jeg ind i en lyshåret, langbenet tøs. Vi drak bajere og gik til fester. “I'm Gonna Be (500 Miles)” med The Proclaimers forbinder jeg med hende og gymnasiet. Det blev ligesom vores slagsang. En helt forfærdelig ørehænger, som jeg aldrig glemmer teksten til. 

Den her gør mig virkelig sentimental:

"Sharleena" af Frank Zappa. Zappa er en kæmpe del af mit DNA. Man kan måske ikke høre det på den musik, jeg skriver, men han sidder altid i baghovedet på mig. Zappa er nok den kunstner, jeg har hørt allermest i mig liv. Mens jeg boede hjemme ved mine forældre, er der næsten ikke gået en dag, hvor Zappa ikke blev nævnt eller spillet. 

Den her er min ultimative party starter:

Jeg er ikke lige den helt store partytype. Jeg er mere værtshustypen. Der er ikke noget bedre end at sidde på et godt gammelt rygerværtshus og snakke “bullshit” med dem, man kender. Det er en fantastisk form for terapi. Men “Start Me Up” med The Rolling Stones gør jobbet, hvis jeg virkelig skal i stemning. 

Den her ville jeg ønske, jeg selv havde skrevet:

“Wildflowers” med Tom Petty. Sikke en sang. Sangen har en fantastisk ungdomsvibe i det utrolige simple udtryk. Det er en af de flotteste sange, der findes.

Den her roterer nonstop lige nu:

Albummet Goliath af Kellermensch kører nonstop hos mig lige nu. Jeg kan godt lide deres univers. Det er utrolig mørkt og dystert, alt sammen noget som jeg altid har været tiltrukket af. Hvis man ser dem live, kan man se, at de går op i det og virkelig tror på det, de laver. Det skinner igennem til publikum og gør dem utroligt overbevisende. 

Den her vender jeg altid tilbage til:

Albummet Streetcore med Joe Strummer. Joe Strummer og især The Clash har altid været en kæmpe del af mig. Jeg er vild med punk. Streetcore er dog et fantastisk soloalbum af Strummer, og der kan gå lang tid imellem afspilningerne. Men hver gang jeg sætter den på er jeg ikke i tvivl. Sikke et album!

Den her skal spilles til min begravelse:

Jeg skænker det ofte en tanke, men jeg bliver altid ved med at finde nye sange som skal spilles til min begravelse. Efterhånden udvikler min begravelse sig til et heldagsarrangement med en stor maratonkoncert og en nøje udvalgt playliste. Men sangen “Atlantic City” af Bruce Springsteen er måske et godt bud på grund af linjen “Maybe everything that dies someday comes back”.

Hør sangene på Spotify:

Hør sangene på andre streamingtjenester, blandt andet Apple Music:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA