x

Camille – to sprog, fire oktaver og ug i alt

Camille – to sprog, fire oktaver og ug i alt

Camille. Navnet ringer måske ikke den store klokke endnu, men det kan det meget vel komme til at gøre, når verden har fået ørerne op for den franske sangerinde og sangskriver, der i øvrigt bærer efternavnet Dalmais.

Camille har allerede udgivet to fransksprogede album, hvor det andet, "Le Fil", blev et stort hit i hjemlandet og andre, primært fransktalende lande med et samlet salg på 500.000 eksemplarer. Desuden har du måske hørt hende som gæstevokalist hos den franske gruppe Nouvelle Vague, kendt for bossanova-udgaver af new wave-klassikere med navne som The Clash, Joy Division og XTC. Nu er kun klar med sit tredje, primært engelsksprogede album, "Music Hole". 11 både kantede og iørefaldende sange mellem pop, klassisk chanson-tradition og avantgarde-elementer og med Camilles karakteristiske, vidtspændende stemme helt i front.

Engelsk er også sproget, Camille anvender i telefonrøret fra Paris. Uden den karakteristiske 'allo 'allo/Inspector Clouseau-associerende accent, man hører hos mange franskmænd, men tværtimod en udtale, der næsten er en Oxford-professor værdig.

Hvor har du lært at tale så godt engelsk?
– Min mor er engelsklærer, og jeg har rejst en del i England og USA. Og så har jeg aldrig betragtet engelsk som en trussel mod det franske sprog, som mange franskmænd ellers gør, griner Camille.

Udelukkede engelsksproget er "Music Hole" dog ikke. Af og til dukker der et par franske sætninger op rundt om i sangenes
introer, mellemstykker og outroer, som var det Simon Kvamm, der sprang frem med trikoloren. Hvorfor nu det?

– Jeg taler jo begge sprog, så for mig virkede det ærligt med begge dele. Det er også en måde at give sangene et skær af mystik i forhold til det internationale publikum, og samtidig kan man forklare de franske lyttere, hvad teksterne drejer sig om.

Klaveret som slagtøj
Camilles mund og stemmebånd kan ikke kun bruges til at forme engelske ord. På albummet flagrer hendes karakteristiske vokal af sted som en sommerfugl på en blomstereng, op og ned og rundt og rundt. Til tider giver stemmen associationer til Björk, andre gange til en slags indie-udgave af Mariah Carey, som får en – ifølge Camille venligt ment – ironisk hilsen med på vejen i sangen "Money Note" om en sangerinde, der forsøger at kunne klatre endnu højere op på tonestigen end den amerikanske popdronning i håbet om at kunne tjene endnu flere penge end hende.

Hvor mange oktaver spænder din stemme over?
– Fire, tror jeg, men at kunne synge handler om langt mere end vokal spændvidde. Det er også et spørgsmål om et personligt udtryk, fastslår Camille, der ud over at synge også bruger sin røst til at imitere de
fleste af instrumenterne på "Music Hole". Det meste af akkompagnement på albummet er nemlig menneskelige imitationer af bas, tromme og andre instrumenter, udført af Camille og det brasilianske krops-percussion-ensemble Barbatuques, om end Jamie Cullum har sneget sig ind med et godt gammeldags klaver – som han dog også slår på. Klaveret kan jo også være et slagtøjsinstrument, som Camille understreger det.

Hun fortsætter: – Jeg er først og fremmest sangerinde og har stemmen som mit hovedinstrument, og så syntes jeg bare, at det kunne være sjovt at arbejde med kroppen som et instrument, fordi stemmen jo er forbundet med kroppen.

I Chiracs akademiske fodspor
Sproggeni og kæmpestemme. Var der yderligere? Ja, noget kunne tyde på, at Camille i det hele taget er en af de skarpere knive i skuffen. Camille har nemlig gået på det parisiske elitegymnasium Henry IV Lycée, hvor store franske ånder som forfatteren Jean-Paul Sartre og filosoffen Michel Foucault har været elever. Siden har hun taget en universitetsgrad i statskundskab fra det prestigefyldte Institut d'Études Politiques de Paris, der blandt andet har uddannet Frankrigs to forrige præsidenter, Mitterand og Chirac.

Var du et vidunderbarn?
– Jeg ved ikke helt, hvad du mener med vidunderbarn. For mig handler det ikke om at være særlig begavet, men om at lære at bruge din hjerne. Prøve at være åben over for nye impulser. Intelligens handler
blandt andet om, hvor sensitiv du er over for din omverden, svarer Camille eftertænksomt.

Du dansede og spillede flere instrumenter allerede som barn, men du tog alligevel en uddannelse i statskundskab. Hvorfor ikke en kunstnerisk uddannelse?
– De franske kunstskoler er ikke særlig kreative. De minder meget om traditionelle universiteter med en masse teori og meget lidt praktisk arbejde, og så kunne jeg lige så godt tage en traditionel universitetsuddannelse og så samtidig spille musik i min fritid og blive mere eller mindre selvlært musiker.

Men hvorfor lige statskundskab? Havde du ambitioner om at blive politiker eller embedsmand?
– Nej, men jeg ville gerne lære noget om, hvordan verden hænger sammen, og det kan jeg også bruge i min musik. Jeg er meget inspireret af politik, men mine sange er ikke politiske i direkte forstand. Jeg fortæller folk noget om verden, men jeg belærer dem ikke om, hvad der er rigtigt og forkert. Det skal de selv tage stilling til, understreger Camille, der afleverede sit speciale efter udgivelsen af debutalbummet. Og selvfølgelig fik topkarakter.

Camilles hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA