x

KOMMENTAR: Sam Smith som non-binær flertalsperson – krænkelsesparathed eller almindelig høflighed?

KOMMENTAR: Sam Smith som non-binær flertalsperson – krænkelsesparathed eller almindelig høflighed?

Det er ikke ligefrem hverdagskost, at Berlingske omtaler en international popstjerne på lederplads, men det var tilfældet i begyndelsen af oktober, da avisen kommenterede Sam Smiths erklæring om, at vedkommende nu definerede sig selv som non-binær og derfor foretrak at blive omtalt som ”de” og ”dem” i stedet for ”han” og ”ham” – også selvom Smith rent biologisk stadig er en mand.

Det var dog ikke noget, Berlingske ville respektere. Hvis alle skulle efterkomme enkeltpersoners ønsker om at blive omtalt som noget andet end deres biologiske køn i identitetspolitikkens og krænkelsesparathedens hellige navn, ville den offentlige samtale bryde sammen på grund af faren for misforståelser og almindelig forvirring.

Andre danske medier har blandet sig i debatten, nogle på Berlingskes side, andre på Smiths. Hvis man kigger ud i verden, har en lang række større og mindre medier fulgt Smiths ønske, ikke mindst musikmedier. Og det gør GAFFA også, af to årsager. Dels almindelig høflighed, dels pragmatik. For at tage det sidste først: GAFFA lever i høj grad af og på, at vi har let ved at komme i kontakt med de musikere, vi skriver om. Vi vil gerne kritisere dem, hvis de laver dårlige plader eller giver uoplagte koncerter, men hvis vi bliver ved med at kalde Sam Smith ”ham”, selvom han, undskyld de, udtrykkeligt ønsker det modsatte, så gider de nok ikke give interview til os igen.

LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: Kvindelige musikere vinder indpas, og vi har ingen andre at takke end kvinderne selv

Og så er der det med høfligheden. Da vi interviewede Kronprins Frederik tilbage i 2003, var vi Des med ham, for det er man nu engang, hvis man interviewer en kongelig – medmindre man er Alex Nyborg Madsen og personlig ven af Kronprinsen. Hvis vi havde insisteret på at sige du til ham, havde vi nok ikke fået så veloplagte svar, som vi fik, og den samme høflighed gælder non-binære interviewpersoner, og alle andre. Sam Smith har jo også bare stille og roligt sagt, at de fremover gerne vil omtales som ”dem”, de er mig bekendt ikke blevet krænket over noget, ikke endnu da.

Endelig handler det om at tro på det bedste i mennesker. Da jeg første gang hørte om en musiker, der ville omtales som andet end sit biologiske køn – det var Anohni, tidligere kendt som Antony Hegarty fra Antony and the Johnsons, der i mange år har defineret sig som transkønnet, men for et par år siden erklærede, at hun nu ville omtales som hun, selvom hun biologisk set stadig er en mand – tænkte jeg umiddelbart, at det var et mediestunt. ”Hvis han vil være kvinde, må han tage skridtet – helt bogstaveligt – og få foretaget en kønsskifteoperation,” mente jeg dengang. Men verden er ikke helt så enkel, og når en person insisterer på at definere sig som non-binær eller transkønnet, så må man gå ud fra, at vedkommende mener det inderst inde, og at det ikke er bare er en fiks idé eller et stunt. Og en kønsskifteoperation er jo en meget krævende, flerårig operation, som i mange andre lande end Danmark desuden kan være ganske bekostelig, og den er svær at fortryde igen.

LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: Musikere har tre gange så stor tilbøjelighed til at udvikle angst, depression og stress

Jeg er med på modargumenterne, som jeg også selv tidligere har haft større forståelse for. ”Hvad nu hvis Sam Smith insisterer på at blive omtalt som en hund, fordi vedkommende pludselig definerer sig som en hund,” kunne man indvende, ”skal vi så også gøre det?” Og nej, det skal vi nok ikke, man så langt er vist heller ikke kommet endnu.

Et andet, lidt mere jordnært argument er risikoen for sproglig forvirring. ”Sam Smith brød igennem med singlen ”Latch” i samarbejde med houseduoen Disclosure. De er nu tilbage med et nyt album,” kunne man forestille sig som en linje i en GAFFA-artikel, og så kan man komme i tvivl om, hvorvidt ”de” refererer til Smith eller Disclosure. Men i sådanne tilfælde må man så bruge navne eller andre omskrivninger i stedet for de personlige stedord. Det kan faktisk være godt at træne den journalistiske og sproglige skarphed med den type benspænd.

Personligt synes jeg dog, det ville være lettere med et kønsneutralt a la det svenske ”hen” som supplement til han og hun, for uanset hvad er Sam Smith jo ikke flere personer – de betaler nok heller ikke dobbelt i baren og andre steder. Der er da også nogle, der ønsker at blive omtalt på den måde, og det skal de få lov til, i GAFFA. Sproget såvel som virkeligheden udvikler sig jo, og så må vi følge med efter bedste evne.

Ole Rosenstand Svidt er 45 år, og har siddet på GAFFAs redaktion siden 2002. Ole er en hvid, heteroseksuel mand, der gerne vil forstå verden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA