x

OPRÅB: Racisme findes alle vegne – også i det danske musikliv

OPRÅB: Racisme findes alle vegne – også i det danske musikliv

Vi skal sige fra over for racisme og være vores fordomme bevidst, mener rapperen Negash Ali. Han er en af skaberne af kampagnen Tal Ud, som vil være antiracismens svar på MeToo-bevægelsen. Under hashtagget har flere musikere med minoritetsbaggrund fortalt om hverdagsdiskrimination, men også om racistiske radiochefer og dørmænd. “Jeg har følelsen af, at jeg gerne må levere musikken, men jeg må ikke komme ind på klubben,” siger Negash Ali. 

“Vi spiller altså ikke perkerrap.”  

Sådan sagde en programchef for en stor dansk radio under et møde med den danske rapper USO, der har marokkanske og yemenitiske rødder. 

Her måtte USO afbryde samtalen og sætte ham på plads, stødt over brugen af ordet “perker”.  

“Men det er bare sådan, det er,” sagde en ikke-brun kollega senere til USO, da de talte om udvekslingen.  

Noget tyder på, at kollegaen kan have ret. 

I al fald er USO langtfra alene om at have oplevet racisme i den danske musikbranche. 

LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: Sort kultur i hvide klæder: #Blacklivesmatter - også i musikbranchen

Ovenstående anekdote bliver fortalt af USO selv på Facebooksiden for kampagnen Tal Ud, hvor en lang række danskere i musikbranchen – nogle kendte, nogle ukendte – fortæller om diskrimination.

For eksempel fortæller Waqas fra Outlandish en historie om, da Outlandish skulle optræde med en af deres første singler “Saturday Night”. Den handler om, nå man ikke kan komme ind på klubberne som ung med indvandrerbaggrund. Og samme aften, som de skulle spille den første gang på et diskotek, blev de afvist ved døren. 

Sangerinden Barbara Moleko, hvis far er fra Sydafrika, fortæller om, hvordan hun gennem sin karriere er blevet mødt med utallige opfordringer om at bruge sine “afrikanske rødder” og “rytmik.”  

"Prøv og hør her, mine rødder er danske," siger hun i videoen. 

Derudover kan de alle fortælle om at blive mødt med racisme andre steder i samfundet – for eksempel i opgangen, i klasselokalet, til AA-møder, på fodboldbanen og på gaden. Historierne er grusomme, men de bliver fortalt for at tydeliggøre, at racisme findes i det danske samfund.

Det er særligt nødvendigt at høre i en tid, hvor racismens eksistens debatteres fra Folketingets talerstol. Det mener en af bevægelsens bagmænd, rapperen Negash Ali. 

– Vi vil gerne give folk kraft til at tale om deres om egne oplevelse, som vi eksempelvis så med MeToo-bevægelsen. På den måde kan vi starte selvransagelsen, siger Ali.

Kunne ikke genkende billedet

Negash Ali, der har eritreanske rødder, men er født i Danmark, har også oplevet racisme som musiker i Danmark. Blandt andet ikke at blive lukket ind på spillesteder, hvor han før har optrådt.  

– Jeg har følelsen af, at jeg gerne må levere musikken, men jeg må ikke komme ind på klubben, siger Negash Ali over telefonen, da vi ringer ham op en dag, hvor han underviser på Rapakademiet i Aarhus.

Han kan utallige historier om at blive kaldt abekat, neger og det, der er værre. For eksempel mindes han en fodboldtræning, hvor en af fodboldfædrene kaldte ham en “fucking neger,” fordi han lavede en dårlig aflevering. Ligesom han kender til flere historier om systemisk racisme.  

Derfor mente han også, at det var passende at spille til den officielle Black Lives Matter-demonstration i Aarhus. Men da han efterfølgende deltog, kunne han alligevel ikke genkende billedet, som arrangørerne prøvede at tegne.  

LÆS OGSÅ: BLACK LIVES MATTER: Hele musikindustrien er sat på pause

– Jeg var enormt berørt af det, der forgik. Men selvom det var powerful, var jeg uenig i flere af synspunkterne. For eksempel at vi skulle raceopdeles til demonstrationen. Min agenda er antiracistisk og ikke pro-black. Og så mener jeg ikke, at vi kan drage paralleller til USA, som har nogle problemer i en helt anden størrelsesorden end Danmark, siger han. 

Deraf opstod ideen om at lave en kampagne uden mellemled, som kan give en stemme til folk, der har oplevet racisme i Danmark.   

– For vi kan ikke klandre danskerne for noget, som amerikanerne har gang i, siger han. 

Samtidig var det vigtigt fro ham, at platformen byggede på kærlighed, dialog og forståelse frem for fremmedgørelse.  

– Hvordan skal vi tale om noget, som er sårbart og ømt, hvis vi skaber en platform, som er aggressiv?  spørger han. 

Resultatet blev Tal Ud. I skrivende stund har omtrent 2.500 danskere meldt sig under fanerne på Facebook, hvor personer med og uden minoritetsbaggrund fortæller om deres historier og tanker om racisme.  

Musikere som fanebærere 

Tal Ud handler ikke kun specifikt om racisme i musikbranchen, men temaet går igen i flere af videoerne. 

Det skyldes formentligt, at skaberne af kampagnen – som foruden Negash Ali blandt andre også tæller sangskriver Nanna Prip aka Lotus Noir – har rakt ud via deres presonlige netværk. Håbet er også, at musikerne vil være med til at få bolden til at rulle, eftersom de er vant til at stå forrest på scenen med følelserne uden på tøjet, fortæller Negash Ali. 

– Folk lytter til os. Og for mange mennesker er det vildt grænseoverskridende at fortælle de her historier. Så vi kan forhåbentligt være fanebærere og inspirere folk til at dele deres egne historier, når vi gør det, siger Ali. 

Samtidig er strukturel racisme i musikbranchen også fortsat et udtalt problem, ifølge Ali. 

Han henviser til en ny undersøgelse af rettighedsorganisationen Gramex, der viser, at minoritetsmusikere har sværere ved at blive spillet i radioen, uanset hvor populære de måtte være. For eksempel har en kunstner som Node, der på Spotify er lige så populær som Christopher, langt færre radioafspilninger. 

Dermed kan dele af musikbranchen godt virke som en lukket fest for nogle få udvalgte. 

– I lang tid har musikbranchen ikke turdet lukke folk ind med anden baggrund end dansk.

Han understreger også, at selvom det er blevet bedre i løbet af de seneste år – for eksempel med fremkomsten af kunstnere som Sivas og Marwan, som radioen har været bedre til at tage til sig, så er stadig lang vej endnu.

Danske musikere med anden etnisk baggrund end dansk møder derudover helt automatisk mange af de samme former for diskrimination, som finder sted og opretholdes andre afkroge i det danske samfund, når de færdes i musiklivet. 

Den dansk-irakiske dj og producer Turkman Souljah, der har repræsenteret Danmark ved flere internationale mesterskaber i mix, fortæller i en Tal Ud-video, at han som studerende var på besøg på Det Kongelige Musikkonservatorium. Først bliver han udfrittet af vagterne ved indgangen, og senere, da der er pause i undervisningen, bliver han sendt væk af cafeteriaejeren, da han forsøger at købe en kop kaffe – beskyldt for at ville stjæle og lave ballade. 

Uhyggelig hyggeracisme 

Målet for Tal Ud er i første omgang et kulturelt skifte. På sigt håber bevægelsen, at den også kan være med til at skabe strukturelle og institutionelle forandringer i det danske samfund. 

Første skridt er dog at italesætte, at der er racisme i det danske samfund. Og at den såkaldte hyggeracisme ikke er spor hyggelig. 

– Der er det vigtigt, at folk siger noget. Jeg har bidt mærke i, at der har været en form for svigt, fordi der ikke er blevet sagt fra – heller ikke fra lærer og pædagoger. Der har været en stiltiende accept af den såkaldte hyggeracisme og en attitude, der billiger, at hvis ikke du kan lide lugten i bageriet, så går du bare. Men hvis vi skal forbedre os, så skal vi appellere til empati og fornuft, siger Ali. 

– Jeg har nået en alder, hvor jeg overvejer, om jeg skal stifte familie. Men jeg nægter at sende mit barn til fodboldtræning og være bekymret for, at han bliver kaldt en fucking neger, fordi han laver en forkert aflevering. 

Læs mere om Tal Ud HER. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA