x

10 grunde til, at What's The Story (Morning Glory)? stadig holder 25 år efter udgivelsen

10 grunde til, at What's The Story (Morning Glory)? stadig holder 25 år efter udgivelsen

I dag er det præcis 25 år siden, en af 90'ernes helt store plader udkom, nemlig Oasis' andet album, (What's the Story) Morning Glory? Her er 10 grunde til, at den stadig holder.

1) Den ændrede ikke kun Noel og Liam Gallaghers liv for evigt og altid. Den gjorde også et markant musikhistorisk indtryk. Ikke kun i hjemlandet, men over det meste af den vestlige verden med mere end 22 millioner solgte eksemplarer. I Danmark solgte den mere 150.000 eksemplarer. Salgstal, der her 25 år senere nu synes surrealistiske og decideret vanvittige for et guitaralbum.

2) Noel Gallaghers helt store svaghed, foruden hans motormund, har altid været at vælge sange til sine albums. Her et udpluk af sange, som kunne have været på Morning Glory. Endda forbedret den: "The Masterplan", "Talk Tonight", "Round Are Way", "Acquiesce", "Rockin' Chair". De blev b-sider i stedet for ”The Swamp Song”. B-sider, Noel! Hvad tænkte du dog på, menneske?

3) Morning Glorys enkle sangskrivergreb inspirerede en hel masse håbefulde, men usikre unge mennesker til at gribe en akustisk guitar, lære tre akkorder, købe et par ørkenstøvler og drømme om at få tusindvis af mennesker til at stå skulder ved skulder og synge ens sange med en øl i hånen. En blandt utallige var Peter Sommer.

4) Indspilningerne af Morning Glory i Rockfield Studios i Wales bød på et af de vildeste slagsmål nogensinde brødrene imellem. Efter have brugt en halv dag på at levere vokalarbejde var der ikke mere for Liam at gøre i studiet. Han smuttede på pub. Efter en våd eftermiddag, meget våd, inviterede han det meste af pubben tilbage til studiet for at høre anstrengelserne af arbejdet hidtil. Gæsterne spildte øl i mixerpulten og ødelagde en af Noels guitarer. Noel kvitterede ved at smadre Liam fuldstændig med et cricket-bat, brække hans arm og få den nyankommne trommeslager Alan White til at køre Noel hjem til London. Indspilningerne blev sat på pause i et par uger. Alan White troede, han skulle tilbage til arbejdsløshedskøen.

5) Morning Glory leverede sammen med Kurt Cobains selvmord dødsstødet til den introverte, usoignerede, shortsklædte og heroinbefængte grungescene. Pludselige blev det guitarsange, der med håbefuld optimisme, swagger og et kæmpe melodisk overskud signalerede, at livet var værd at leve igen. Med 100 km i timen. En ny tid var oprunden. Og den var tiltrængt.

6) Liam brugte max to takes på sine vokaler. ”Champagne Supernova” blev leveret første gang. Der findes et klip på sociale medier, hvor man kan se Liam indspille den. Han synger ubesværet, rent og flot. Ubetinget sin generations bedste rock'n'roll-stemme de år. 

7) Det er umuligt at gå en tur med titelnummeret i ørene, uden at ranke ryggen, tage hele fortovet i brug og synes, at livet er endeløst i sine muligheder.

8) Efter terrorangrebet i Manchester den 24. maj 2017 blev ”Don't Look Back In Anger” et samlings- og forsoningspunkt for hele byen, efter sangen spontant blev sunget af tilstedeværende ved en mindehøjtidelighed få dage efter. De efterfølgende måneder blev sangen synonym med den værdighed og måde, byen bearbejdede sorgen på.

9) For hver en sang, der rimer ”Fishes” med ”Dishes” er der små lyriske perler som ”Bound with all the weight of all the words he tried to say/Chained to all the places that he never wished to stay”. ”Cast No Shadow” er i øvrigt albummets bedste ballade og dedikeret til The Verve-forsanger Richard Ashcroft.

10) At selvom Morning Glory ikke er det bedste album i Oasis' bagkatalog, så er den definerende for den tidsånd, der skulle dominere de efterfølgende år. En tid med spirende optimisme, verdensfred, økonomisk vækst og et kulturliv, der pludselig blev definerende og cool. Hvad vil vi ikke give for at få det igen her 25 år senere.

Hør albummet her: 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA