x

Interview: The Script

Interview: The Script

De er tre pæne irske drenge, der grinende erklærer, at de åbenlyst ikke er boyband-materiale. Den lyder ellers lidt sådan, The Scripts popmusik i r&b-svøb med strejf af hiphop-rytmer. Men lidt mere unikt har sanger og keyboardspiller Danny O'Donaghue, guitarist Mark Sheehan og trommeslager Glenn Power skrevet og produceret med The Neptunes og nutidige soul-legender som Teddy Riley, Rodney Jerkins og Dallas Austin. Og de synger både om hjertekvaler og det smertefulde liv i Dublins hårde gader.

– Så det kan regne, sne, hælde ned over denne plade, hvis du vil, men det kan aldrig ændre, at vi har skrevet hvert eneste ord og produceret hvert eneste beat, siger Sheehan om debutpladen The Script. – Jeg tror, at musikken vil stå stærkt gennem tiden. Og hvis folk giver bands dårlige karakterer, så er det ikke fordi der er tre eller fire fyre i bandet, men fordi det er lortemusik.

Helt lortemusik er det nok ikke, når The Script allerede har scoret et betragteligt hit med "We Cry", der har været "Ugens Uundgåelige" på P3, samt "The Man Who Can't Be Moved". Trioen ynder at bruge Public Enemy-sloganet “Don't Believe The Hype” om deres hidtidige karriere. På pladeselskabets kontor i London beskriver Sheehan det som “røgslør i røven.” – Helt ærligt, det kommer ikke til at føles virkeligt, medmindre det kan ses på pladesalget og giver os mulighed for at rejse rundt i verden, spille store koncerter og skabe en forbindelse med folk, forklarer han.

De hårde gaders smerte
Irsk pop- og rockmusik har tradition for social kritik og opråb mod samfundets tilstand. Men fra punkbølgens Stiff Little Fingers og The Pogues til Cranberries og U2 har emnet mere end ofte været IRA og den nu overståede borgerkrig i Nordirland. The Script tager derimod fat på gaderne anno 2008 og fortæller historier bygget på folk fra deres hjemegn. Eller rettere sagt er det mest Sheehans hjemegn, for de to andre i gruppen kommer fra Dublins forstæder og bliver som oftest bare trukket med i "bad boy"-historien. O'Donaghue siger grinende, at de alle er fra "helt ovre på den forkerte side" af ordsprogets togspor, men Sheehan er den eneste, der opvokset i James Street-området.

– Jeg prøver ikke at være Eminem eller andre af de dér fuckere. De kommer fra et andet sted, forklarer Sheehan ivrigt og meget seriøst. – Hvor jeg kommer fra, handler det ikke om at skyde folk i ansigtet eller voldtage kvinder på gaden. Men det handler om unge uden muligheder ud over at stjæle biler og brænde dem, stjæle ting og komme i problemer. Det er den side af sporene, jeg kommer fra. Der var en masse narko og kriminalitet. Men der var ikke seks kugler i mig, før jeg fik en pladekontrakt. Hvis man virkelig taler med folk fra de hårde områder, vil man se, at de har god humoristisk sans, fantastiske personligheder, og at folk har håb. Det handler vores sange om, håb.
– Det starter med smerte, ikke med musik, fortæller O'Donaghue. – Og fra smerten kommer fortællingen, og fra fortællingen kommer sangene.

Hiphop og Pharrells stenalder-kassettebånd
Sangene begyndes som regel af O'Donaghue, der skriver langsomme ballader med masser af soul. Sheehan kommer ind med en hiphop-vinkel og insisterer på at hive tempoet op og givet det et beat. Til sidst sætter Power sig bag trommesættet og strammer op på det hele – i dobbelt tempo. Så debutpladen blev indspillet som rockplade men produceret med et "lydmæssigt fingeraftryk" som r&b, forklarer Sheehan. The Script havde også fået smag for at blande genrer i bedste hiphop-stil gennem deres arbejde med amerikanske producere. Deriblandt et tidligt møde med Pharrell fra Neptunes.

– Pharrell var ikke brudt igennem endnu. Jeg vidste slet ikke, hvem han var, en knægt i cowboybukser og cowboyjakke, fortæller Sheehan med et smil. – Han gav mig et bånd og spurgte, om jeg ville skrive noget musik til det. Og jeg tænkte: ”Hvad fa’en, et kassettebånd? Er de dinosaurer, de her fyre?” Vi lyttede til båndet, og det var skræmmende, det lød som knækket musik. Vi tænkte: ”Hvad fanden er de her gutter ude på?” Det her er helt anderledes. Men de har udskåret deres egen niche.

 

The Scripts hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA