x

ANMELDERNE HAR ORDET: Årets bedste album ifølge Espen Strunk

ANMELDERNE HAR ORDET: Årets bedste album ifølge Espen Strunk

Traditionen tro har GAFFAs samlede skribentstab ved en afstemning kåret årets bedste danske og udenlandske album. Frem til nytår giver vi ordet til de enkelte anmeldere og fortsætter med Espen Strunk.

Årets danske album:

1. De efterladte - Skrevet i sand

Når jeg kigger i arkivet kan jeg se, at deres andet album, Alvorsord og etagevask, indtog en førsteplads på min liste over årets danske album tilbage i 2013. Og sådan må det nødvendigvis også være i år, hvor jeg for første gang i mange år laver sådan en liste - og De Efterladte har udgivet deres femte og måske allerbedste album til dato. Peter H. Olesens lyrik (og prosa, for den sags skyld) har altid vakt dyb genklang hos undertegnede, og denne gang er ingen undtagelse.

2. Mouritz/Hørslev Projektet: Lykkelige mennesker

En "påmindelse om poesiens trodsige skønhed," skrev jeg i min anmeldelse af Mads Mouritz og Lone Hørslevs første, fælles album i otte år - og dén oplevelse blev kun cementeret, da jeg efter udgivelsen oplevede makkerparret fremføre materialet live. Det er ikke nogen naturlov, at poesi og musik går op i en højere enhed - men det har faktisk været tilfældet med Mads Mouritz og Lone Hørslev fra starten. Og er det stadig her - på endnu et uprætentiøst og originalt album, som ikke rigtig minder om andet end netop Mouritz & Hørslev.

3. Peter Sommer & Palle Hjorth: PSPHPT

Jeg oplevede Peter Sommer første gang live i 2006, da han var på turné med albummet Til rotterne, til kragerne til hundene. I de femten år, der er passeret, har jeg fulgt hans arbejde med interesse - alt imens han er trådt i karakter som en af sin generations væsentligste, danske sangskrivere. I det forløbne år fik vi både en excellent bog om Sommer i form af hustruen Marianne Verges Bo Ark, Peter Sommer og jeg og en singleforløber for et nyt album, som udkommer i det nye år. Og så dette fine album, hvor Sommer i duoregi med altid eminente Palle Hjorth på tangenter fortolker udpluk fra sit eget bagkatalog.  

Årets udenlandske album: 

1. Marianne Faithfull with Warren Ellis - She Walks in Beauty

Den idag 75-årige Marianne Faithfull er nærmest bare blevet bedre med alderen. I det man - med en meningsfuld metafor - kalder livets efterår, har hun således udgivet nogle af karrierens allerstærkeste album, hvor kolleger som Nick Cave, Jarvis Cocker og Roger Waters beredvilligt har stillet sange til rådighed. På sit seneste opus har Faithfull dog kastet sig over nogle af 1800-tallets store, engelske digtere - i et kongenialt samarbejde med Warren Ellis. Fuldstændig fremragende.

 
To år efter eminente Ghosteen og med ganske kort varsel landede et nyt album fra Nick Cave og den mangeårige musikalske makker Ellis - som et lægende lydomslag og en manende messe for en verden i undtagelsestilstand. Den efterhånden 64-årige Cave kunne snildt hvile på laurbærrene og lade sig hylde for fordums meritter. I stedet er han forblevet i bevægelse, kunstnerisk set, og det er en fortsat fornøjelse at følge med på rejsen.
 
 
 
"En gribende påmindelse om, hvad country kan, når den er bedst," skrev jeg i min femstjernede anmeldelse af den 88-årige (!) country-legendes album nummer 50. Og jo, den er god nok - Still Woman Enough levede op til sin titel og bød på både duetter, covernumre og glimrende genhør med nogle af Lynns egne, ældre hits - hør for eksempel Shel Silversteins "One's on the Way" i duet med Margo Price. En respektindgydende rundtur. 
 
 

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA