x

Danish Music Awards 2010 - en hurtig omgang

Danish Music Awards 2010 - en hurtig omgang

Jeg var SÅÅÅ tæt på Laura fra X Factor. Og på Annisette, Dif, Trentemøller, Mukupa, Holst, Rosendahl, Brygmann. Seebach, Medina, Eeg, Bro, Falgren, Busk, Zidan og alle de andre.
Ikke dermed sagt, at netop dét indtil søndag aften havde været en uopfyldt drøm - at komme tæt på de kendte musikere - men det var et faktum, at det skete for mig søndag aften i forbindelse med Danish Music Awards 2010 i Bremen i København.

Nok blev de tilstrømmende gæster skilt i to grupperinger ved indgangen: De der var nomineret til en pris fik adgang via højre dør ad en rød løber, og de der - som jeg – blot var gæster fik adgang via venstre dør ad det rå betongulv. Men … nede for enden af trappen mødtes begge grupperinger - de kendte og os andre. De kendte havde for en stund haft rødt under fødderne, mens de havde ladet sig forevige af paparazzier, men her - for enden af trappen – var vi alle kældermennesker. På rå beton.

Og dét var der noget fedt ved. Vi stod så tæt, at alle for en stund var næsten lige anonyme. Kun én ting syntes reel at adskille os, som vi stod der i kælderen. Og det var påklædningen. De fremmødte havde helt åbenlyst forstået begrebet dresscode forskelligt. Nogle – især kvinder – var fantasifuldt og farverigt klædt på til fest. Andre – især mænd – var fantasi- og farveløst klædt på til… arbejdsweekend? Men selv den "klasseforskel," som de forskellige beklædninger indikerede, syntes overvundet i tætheden. Til alle sider blev der uddelt kindkys og smil. Ingen var tilsyneladende for høje, ingen tilsyneladende for lave.

Måske skyldtes den afslappede, uhøjtidelige stemning, at det 1) for første gang var lykkedes at samle alle Danish Music Awards under ét og, at det 2) ikke var lykkedes at få Danmarks Radios Public Service tv- og/eller radiokanaler til at dække den danske musikbranches allervigtigste prisuddeling.

Søndag aften i kælderen i Nyropsgade var vi alle ens, alle uden for projektørlyset. Og det selv om store dele af det danske musikjetset var samlet.

Da alle havde fundet sig til rette inde i Simon Spies' gamle Merkur-teatersal, stod aftenens vært Søren Rasted frem, og inden for få minutter stod det klart, at kvinderne var overdressed. For DMA 2010 var nok en forbrødring mellem genrerne pop, rock, jazz, world og folk, men prisuddelingen var ikke tænkt som en fest. Det vil sige… der var et afterparty, men uddelingen som sådan tog sig ikke ud som en fest. Besynderligt nok.

Selvfølgelig var der mange priser, der skulle uddeles inden for de tre timer, der var afsat. Derfor måtte det også gå derudad med kategorier, nomineringer og vindere – ultrakorte introduktioner, ultrakorte motiveringer og ultrakorte takketaler - hvoraf ingen løftede sig op over det ordinære. Men hvorfor skulle arrangementet udarte sig sådan, at de, der havde iført sig arbejdstøj, var mest passende påklædt?

Vel var der levnet plads til nogle få, hurtigt afviklede koncerter undervejs. Men alt foregik i et tempo, så man skulle tro, at det var afstemt en tv-dækning, der ikke var der. Og det var ærgerligt. For hvad ville der være sket, hvis forskellen mellem høj og lav – mellem pop, rock, jazz, world og folk – reelt var blevet udforsket? Hvad ville der være sket, hvis Medina reelt havde mødt Sinne Eeg eller Fatma Zidan. Eller hvis Rasmus Seebach reelt havde mødt Jakob Bro eller Bjarke Falgren og Nikolaj Busk. Jeg ved det ikke.

Jeg ved bare, at arrangementet tog sig ud som oplæsning af regnestykker og tilhørende facit. Og at de mest markante resultater var, at Medina fik fem priser (og hendes producere Providers yderligere én), Falgren Busk Duo fire!

Men… hvad blev der efterfølgende af Laura fra X Factor? Af Annisette, Dif, Trentemøller, Mukupa, Holst, Rosendahl, Brygmann. Seebach, Medina, Eeg, Bro, Falgren, Busk, Zidan og alle de andre? Gik de hjem? Gik de ud?

Nogle af dem blev kældermennesker igen. Nogle gik op på gadeniveau. Men festen… den kollektive fest for musikken i Danmark… den fes ud.

Tilbage stod kun et indtryk af enkeltpræstationer, som blev præmieret.

Den hurtige afvikling af arrangementet gav ikke indtryk af en samlet kunstart. Gav ikke indtryk af, at der var et højere mål med det hele. Måske fandtes det højere mål ikke…? Måske kunne det være forklaringen på, at takketalerne endnu engang ikke løftede sig op over det ordinære.

 

Danish Music Awards 2010 – Vinderne er:

Årets Danske Album:

Medina "Velkommen Til Medina" – A:Larm/Labelmade/MBO

Årets Danske Gruppe:

Alphabeat "The Spell" – Copenhagen Records/MBO

Årets Danske Kvindelige Kunstner:

Medina "Velkommen Til Medina" – A:Larm/Labelmade/MBO

Årets Danske Mandlige Kunstner:

Rasmus Seebach "Rasmus Seebach" – ArtPeople

Årets Nye Danske Navn:

Medina "Velkommen Til Medina" – A:Larm/Labelmade/MBO

Årets Danske Sangskriver:

Medina & Providers for Medina "Velkommen Til Medina" – A:larm/Labelmade/MBO

Årets Danske Producer:

Providers for Medina "Velkommen Til Medina" A:larm/Labelmade/MBO 

Årets Danske Hit:

Medina "Vi To" – A:larm/Labelmade/MBO

Årets Udenlandske Hit:

Stromae "Alors On Danse" – Universal Music

Årets Udenlandske Album:

Robyn "Body Talk Pt. 1" – EMI

Årets Danske Jazzudgivelse:

Jakob Bro "Balledeering" – Lovelands Records 

Årets Danske Vokaljazz Udgivelse:

Sinne Eeg "Don't Be So Blue" – Red Dot Music

Årets Nye Danske Jazznavn:

August Rosenbaum "Beholder" - Gateway

Årets Danske Crossover Jazzudgivelse:

Girls In Airports "Girls In Airports" - Gateway

Årets Danske Folk Album:

Falgren Busk Duo "Duet" - GO' Danish Folk Music

Årets Nye Danske Folk Navn:

Falgren Busk Duo – GO' Danish Folk Music

Årets Danske Folk Musiker/Vokalist:

Nikolaj Busk – GO' Danish Folk Music

Årets Danske Folk Komponist:

Bjarke Falgren "Falgren Busk Duo" – GO' Danish Folk Music

Årets Danske World Album:

Afenginn: "Bastard Etno" – Westpark Music

Årets Danske World Track:

Fatma Zidan "Ana Kol" – Gateway Music

Årets Initiativ:

Rap Akademiet

IFPI's Ærespris:

Cæcilie Norby


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA