x

Sebastian Lind: ”Jeg forvalter opmærksomheden bedre i dag”

Sebastian Lind: ”Jeg forvalter opmærksomheden bedre i dag”

Han udgav sin debut i 2010 på Universal Music, men i dag erkender han, at det muligvis var for tidligt for ham, at den helt store pladekontrakt kom. Han var ganske enkelt for ung til at forvalte den opmærksomhed, der var omkring Sebastian Lind. Tid gik – og i 2011 kom så mini-albummet "I Will Follow", der skulle blive Linds kunstneriske redning. En nærmest akustisk plade, der fulgte op på den noget mere fyldte debut.

Den fik sit eget liv, og skabte på ny et sted, hvor lyttere fandt velvære i selskab med den i dag 24-årige musiker og sangskriver. Siden blev den udgivet internationalt, selvom forhåbningerne og ambitionerne slet ikke var i den retning, da mini-albummet blev skabt. Blandt andet nummeret "Never Let Go" fra netop den plade var de glade for i Tyskland, hvor Lind fik pladekontrakt hos Sony Music i Tyskland, Østrig og Schweiz.

Nu har han netop udgivet sin album-opfølger "Messed Up Happy Kid". Et album, der faktisk oprindeligt var tænkt til at udkomme før "I Will Follow", men som blev sat i bero efter fynboen havde stemmeproblemer, som han er blevet opereret og helbredt for. Vi talte med den pladeaktuelle kunstner hos distributørerne A:larm Music, der udgiver Sebastian Lind i Danmark, hvor fornyet kunstnerisk energi oser ud mellem linjerne.

Stor frihed i musik

Hvordan er du egentlig selv startet med at lave musik?

– Jeg vågnede bare op en eller anden dag og gjorde det. Det har været ret mærkeligt med de ting. Det er hurtige skift, jeg tager, hvor jeg tænker, at nu er det det. Musik har holdt ved. Det startede med at min far har spillet, derfor stod der en guitar derhjemme, og den afprøvede jeg engang imellem. Jeg startede meget hurtigt ud med at skrive min egen musik. Det faldt mig meget naturligt at komponere selv. Det har været lidt autodidakt, det er også derfor, at jeg er fortsat med at gøre det på min egen måde. Det var første, da jeg startede på efterskole og viste folk, hvad det var jeg lavede og fik rigtig god respons på det, at jeg tænkte: helt klart, nu skal jeg være kendt og lave albums. Det har været det samme lige siden.

– Jeg er enormt glad for friheden i det, og jeg er meget besat af at få lov til at gøre ting på min egen måde. Der er ikke nogen stopklods. Du kan altid lave et eller andet nyt. Du kan altid prøve noget, du ikke har prøvet før. Det er nok en af de største grunde til, at jeg blev ved med at have en stor interesse for det – ud over en milliard andre ting, der også er i det. Det er fedt at spille koncerter, og som alle andre musikere sikkert synes, så er det også bare fedt at få anerkendelse. Det er også det, der giver en blod på tanden. Det, man får igen.

"I Will Follow" åbnede nye uventede døre

Hvad er der sket siden "I Will Follow"?

– Der er sket virkelig meget. Efter min første plade - med Universal – tog jeg en helt anden drejning på det. Jeg flyttede tilbage til Svendborg (Sebastian Lind er opvokset i Svendborg red.) for at lave noget anderledes. I bund og grund var det fordi, at jeg gerne ville have nogle flere akustiske sange. Jeg havde ikke noget pladeselskab, og det så rimelig sort ud. Jeg fik også stemmeproblemer deromkring, og det var også med til at gøre det endnu mere usikkert, hvad der ligesom skulle ske. "Never Let  Go" har bare reddet min røv, og den har gjort, at Sony Music i Tyskland pludselig gerne ville lege med. Det har virkelig ændret meget, for Danmark var ikke særlig meget på – på det tidspunkt. Det var virkelig fantastisk at kunne rykke derned og køre videre.

– Sony er et kæmpeselskab i Tyskland, så der var virkelig meget at arbejde med, og det har været virkelig spændende. Mit første show var jo for 8000 mennesker, og der havde jeg lige varmet op for James Morrison i Store Vega. Det var lidt noget andet, og det er virkelig et stort land med mange muligheder.

– "I Will Follow" var med til at genåbne, hvem Sebastian Lind er. Jeg fik lov til at spille videre på den måde. "I Will Follow" overraskede mig meget, for det var sjovt og hyggeligt, mens min første plade ville ud og rive hele verden rundt. Det var enormt behageligt, at man kunne have det sådan, og være lidt mere afslappet omkring det. Man blev ikke skuffet, hvis man ikke kom på P3. Det er lidt anderledes på den nye plade, for der er et andet forhold til – jeg er virkelig glad for "I Will Follow" – men jeg kan godt mærke, at jeg har arbejdet mere med min tredje plade, så hvis folk ikke kunne lide den, ville jeg alligevel blive ret nervøs.

For ung til at rykke

– Min første plade bar meget præg af, at jeg simpelthen var for ung. Det var nogle gode sange – jeg kan stadig godt lide det album – men hele forløbet havde nok været helt anderledes nu. Det var med til at gøre, at det aldrig sådan helt boomede. Vores koncerter var sgu ikke særlig gode. De var meget forvirrende. Da vi virkelig skulle rykke på hypen, var jeg bare ikke klar til det. Det var med til, at Universal og jeg tænkte: lad os lade være med at gøre det igen. Det var vigtigt for mig at prøve det af på egen hånd. Nu ved jeg lidt mere om et pladeforløb, og hvad det vil sige at udgive noget.

– På den anden side var jeg på booking, og jeg husker det som en virkelig sjov tid. Jeg kunne godt tænke mig at have den opmærksomhed nu, for jeg tror, at jeg kunne have brugt den meget bedre.

– Det virker dog som om, at det er ved at vende en lille smule, for det var virkelig dødt, da "I Will Follow" kom. Der var der ingenting i Danmark. Vi havde svært ved at komme ud i medier. Det er ved at vende en smule nu, synes jeg. Det skaber måske også en smule respekt, når Sony fra Tyskland – som er et stort selskab, og bare det at have været nede og spille for 15.000 mennesker – det giver en form for kredit, som andre kigger på og måske tænker: det kan være, vi skal tage ham op igen.

International relevans

Hvad har den her internationale kontrakt egentlig betydet for dig?

– At jeg rent faktisk kan leve af musik, og at jeg har et meget større forum at arbejde indenfor. Jeg har lige pludselig fans fra fire forskellige lande. Det ændrer hele ens tilgang til musik. Det er egentlig ret afslappet, for jeg er ikke dødsdømt, hvis pladen ikke går godt i Tyskland eller andre lande, for så er der stadig andre lande også. Det har givet mig en smule ro. Jeg har flere fora at arbejde i. Danmark er så lille, at hvis man ikke kommer på P3, så er det fatalt for ens karriere, medmindre man kan boome på en anden måde. Jeg har en større legeplads nu, og det er virkelig dejligt.

– Man tænker også over: Hvis det her ikke går godt, hvad er så alternativet? Så er det hf eller sådan noget, hvor jeg starter helt forfra. Den tanke er jeg ikke glad for – ikke at der ikke er noget i vejen med det.

Hvordan med "Messed Up Happy Kid" i Tyskland?

– Vi (Sony Music og Sebastian red.) arbejder sammen om næste udgivelse. De har taget den ind, så den bliver helt sikkert udgivet dernede senere i år. Jeg synes selv, at det er mit bedste album. Haha.

To verdener

Hvad handler pladen om for dig?

– Der er forskellige sider af det. Den ene er at vise, at jeg ikke er singer/songwriter. Det vil jeg gerne komme væk fra – det label. Det er planen med albummet, og det er også derfor, at den er delt op i to. Der er hele den atmosfæriske "I Will Follow"-agtige intro, hvor hele anden del af pladen er meget poppet og upbeat – nærmest hiphopagtig nogle steder. Det var sådan set for at vise, at jeg gerne vil lave mange forskellige ting. Jeg vil gerne vise fans og dem, som måske kunne hoppe med på vognen, at man kan forvente mange forskellige udspil. Det, som er sjovt ved musik, er at udfordre de forskellige genrer og hive noget nyt ind. Det har jeg gjort på det her album. Der er mange forskellige ting, men det er stadig i mit univers. Det er hele fidusen ved det. Når man sætter albummet på, så føler jeg godt, at man stadig kan høre, at det er mig. Der er stadig stor forskel på for eksempel "I Will Follow" og min første plade. Også det nye album – det er vidt forskelligt, men stadig med en rød tråd. Jeg synes, at det er i produktionen, at den hænger sammen.

– Der bliver tit sagt, at jeg er melankolsk i mit udtryk, og i mange artikler lyder det som om, at jeg er ked af det – det vil jeg også gerne lidt væk fra. Derfor er titlen "Messed Up Happy Kid", fordi jeg prøver at sige, at som alle andre mennesker er jeg glad engang i mellem og træls en gang imellem. Større pointe var der ikke med det – ud over at der er de to sider på albummet: den meget melankolske, mens anden halvdel er meget mere glad og upbeat i sit overordnede univers.

Modsætningsfyldte køn

– Albummet handler meget om sociale forhold og især mellem piger og drenge. Jeg havde en kæreste i syv år – vi gik fra hinanden for omkring et år siden – og at være syv år i et forhold og komme ud til et singleliv som 23-årig. Det var helt vildt underligt. Jeg kunne slet ikke forstå det. Der var så mange mærkelige ting i det univers og det miljø, som på mange måder var helt vildt latterlige. Det siger meget om måden, vi agerer over for hinanden på, og hvordan vi gerne vil fremstå over for hinanden. Det virker enormt plat og patetisk. Hvis man er i byen bare for at score, så kommer der masser situationer op, som er enormt pudsige. Jeg læste om en dreng, der konsekvent udgav sig for at være læge, for han kunne slet ikke snakke med nogen ellers. Dagen efter var der en af mine veninder, der sagde: øv – drenge de lyver hele tiden. De to sætninger sammen – det modsætningsforhold.

– Jeg vil gerne kunne lægge alle de overfladiske fordomme væk, og så se folk i deres kerne. Det lyder helt vildt klichéagtigt, men det er en ting, man virkelig skulle prøve at arbejde på. Der er busreklamer for silikonebryster, og vi bliver hele tiden fodret med, at vi skal være et eller andet bestemt. Hele frygten for at vise, hvem man rigtig er, gør, at man er på en sjov overflade. Det er det, "Clublove" for eksempel handler om.

– Jeg var i byen i Svendborg efter mit syv års brud, hvor jeg møder en kvinde. Nogle gange siger jeg bare, at jeg går og hygger mig. Det kunne hun ikke forstå, og at jeg ikke havde nogen uddannelse: hun troede jeg var psykisk syg eller sådan noget. Hun endte med at sige: du er en bums. Hun afskrev mig fuldstændig, og så forklarede jeg hende, at jeg havde spillet på hendes gymnasium, og så ændrede hun fuldstændig karakter.

– Det inspirerer mig vildt meget. Det giver mig nogle tanker, og noget jeg kan skrive om. Det er meget metaforisk og kringlet.

Hvem:

Sebastian Lind, 24 år

Hvor:

Vokset op i Svenborg, og bor i dag i i København.
– Da jeg havde boet i København i tre år, flyttede jeg til Svendborg i næsten halvandet år. Nu er jeg lige flyttet tilbage igen. Jeg kommer oprindeligt fra Svendborg. Jeg var lige hjemme og få lidt ro på, så jeg kunne koncentrere sig om nogle andre ting. København er mit andet hjem – eller mit nye hjem, og alle mine venner bor herovre, så det er her, jeg hører hjemme. I forhold til arbejde er det også nemmere, og vel også rimelig essentielt at bo i København – i hvert fald til at starte med.

Hvad:
- Det er pop med en masse grene. Det har en bund af singer/songwriter, men jeg synes ikke, at det er det, min musik bærer præg af. Der er lige så meget pop, som der er singer/songwriter. Det, jeg er meget af fascineret ved musikken, og som jeg også prøver at leve op til er at tage elementer fra rigtig mange forskellige ting og putte det ind i min egen verden for at give det en smule kant og prøve nogle nye ting. Det er stadig pop, og det er stadig singer/songwriter, men det har den der meget klassisk tilgang med et twist. Især på den nye plade, der har jeg prøvet at skabe meget rum til at være kreativ og give luft til ting, som ikke nødvendigvis fungerer på radioen og prøve at lege lidt mere med det.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA