Interview

SOLEN ER SEXET-INTERVIEW: Må vi godt bare være til?

Sanger og sangskriver Lise Westzynthius og forfatter Bjørn Rasmussen står i spidsen for et nyt musikalsk kollektiv

Det er efterhånden 20 år siden, i dag 47-årige Lise Westzynthius solodebuterede – og ti år siden, hun udsendte sit første dansksprogede album Tæt På En Kold Favn.

Siden karrierens start i bandet Luksus tilbage i halvfemserne, med blandt andre Mikael Simpson og den senere modeskaber Henrik Vibskov, har Westzynthius også arbejdet sammen med Nikolaj Nørlund, Niels Skousen, Sebastian og forfatteren Lone Hørslev. Og da Westzynthius sidst var albumaktuel i 2018, var to af sangene skrevet i samarbejde med digteren Bjørn Rasmussen.

Nu er Westzynthius og Rasmussen så aktuelle med et nyt, fælles projekt, som de selv kalder for et musikalsk kollektiv. Vi har bedt Westzynthius om at svare på en håndfuld spørgsmål om Solen Er Sexet.

Fælleskroppens værk

Prøv at fortælle om baggrunden for Solen Er Sexet...

– Jeg har udgivet soloalbums de sidste 20 år og havde brug for at gøre noget andet. Mærke fællesskabet i højere grad. Jeg var begyndt at skrive sange sammen med min ven Bjørn Rasmussen, som er forfatter og dramatiker. Vi skrev to sange til mit seneste soloalbum JA, og han viste sig at være en vidunderlig sanger oveni. Vores samarbejde var så lystfuldt og sjovt, at vi var nødt til at lave et helt album sammen. Og da vi generelt taler meget om køn, feminisme, fællesskaber og den slags, var det naturligt at dreje projektet i den retning.

En del af udgangspunktet, har jeg læst i jeres pressemeddelelse, var at Bjørn havde droppet sin antipsykotiske medicin. Hvorfor valgte han det, og hvad har det betydet – for ham og hans poesi, og for jeres samarbejde?

– Pressemeddelelsen var et digt. Et forsøg på at hacke pressemeddelelsesgenren. Vi syntes, der var noget poetisk slash positivt over at droppe noget medicin, der hed Abilify. Jeg mener, helt ærligt. Må vi godt bare være til, også når vi ikke er able til alt muligt?

Solen Er Sexet er et "musikkollektiv", en dynamisk størrelse frem for et fasttømret band. Hvad ligger bag den beslutning – og hvilke styrker og udfordringer ligger der i den?

– Det er altid en kollektiv proces at skabe et album, selvom det ikke altid ser sådan ud. Det ville vi gerne synliggøre. Fra lydteknikeren til musikvideoinstruktøren, alle er med til at forandre værket. Jeg har aldrig haft det nemt med idoliseringskulturen, jeg tror ikke, at fame er sundt for noget menneske. Solen Er Sexet er fælleskroppens værk, som vi alle blot er en del af. Vi har ikke blandet os i de andre personers udtryk, så på den måde blev det også en øvelse i at give slip. Det har været en utrolig dejlig proces. Den bedste albumproces, jeg mindes at have haft. Ultimativt er Solen Er Sexet også et projekt, som kan tages videre af en af de andre kollektivister. Det har jeg det også nice med.

Kønskvotering er nødvendig

I har forskellige producere på alle numre på pladen og har gjort en dyd ud af at have andre end mænd repræsenteret. Hvad tænker du om kønsfordelingen i musikbranchen? Og giver det overhovedet mening at forsøge at "kønskvotere", når det drejer sig om kunst?

– Da vi overvejede, hvem der skulle producere albummet, gik det op for mig, at jeg kun havde mænd i min telefon. Dygtige og dejlige alle sammen, men altså. Jeg var nysgerrig på, hvordan produktionen lyder hos kvinder og nonbinære. Nysgerrig på at blande aldre. Arter. Og mange andre ting. Så jeg gik på research, og OMG en frodig underskov. De har bare ikke de samme muligheder, fordi man altid ringer til en mand.

– KODAs kønsfordeling ser lidt bedre ud blandt de unge medlemmer, men vi skal også kunne fastholde kvinder og nonbinære for eksempel efter, at der kommer børn, og i takt med at vi bliver ældre. I det segment er vores forbilleder meget få. Helt store festivaler kan stadig slippe af sted med 90 procent mandlige optrædende. Derfor er kønskvoter efter min mening nødvendige i en periode.

– De er ikke en optimal løsning og heller ikke ønske-endemålet. Jeg tror, de fleste af os drømmer om en verden, hvor køn er ligegyldigt. Men det er bare ikke sådan. Der er stadig massiv forskelsbehandling på baggrund af køn, etnicitet, alder og så videre. At en hvid cismand ikke kan se problemet og opfatter sig selv som tolerant, betyder ikke, at problemet ikke findes. Det findes.

Har du, med dine efterhånden mange år i branchen, selv oplevet det som en hæmsko at være kvinde?

– I de første mange år af min karriere havde jeg et tæt parløb med to stærke mænd, først Mikael Simpson og de andre i luksus, og senere Nikolaj Nørlund i Rhonda Harris. Det var helt klart dem, der sparkede dørene ind. Senere har jeg turneret og indspillet med Sebastian og Niels Skousen. Så jeg fik meget forærende der.

Hvem?

Lise Westzynthius, Bjørn Rasmussen, O/RIOH, Solveig, HunBjørn, GRO, peachlyfe, Nils Gröndahl, Vakle, Søren Bigum, Kim Richard Adler Mejdahl, Frederik Valentin, Anna Brønsted, Maria Laurette Friis med flere.

Hvad?

Albummet Solen Er Sexet udkom på vinyl i juni.

Hvor?

Cloudland Records.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Solen skinner sexet på natureksperimenterende musikkollektiv

ANNONCE