Tina Turner

Amerikansk pop/soulsanger, født 26. november 1939 i Brownsville, Tennessee. Døbt Anna Mae Bullock. Død 24. maj 2023 i Zürich, Schweiz. Sang i kirkekor som ung. Brød igennem i duoen Ike & Tina Turner med sin daværende mand Ike Turner. Parrets første hit var “A Fool in Love” fra 1960. Parret fik stor succes op gennem 60’erne og 70’erne, men blev skilt privat og professionelt i 1976. Tina Turner udgav sit første soloalbum i 1974, men brød først igennem som solist i 1984 med sit femte studiealbum, Private Dancer, hvorfra sange som “What’s Love Got to With It” og titelsangen blev kæmpehits. Var herefter global superstjerne, indtil hun trak sig tilbage fra at optræde i 2009. Hendes seneste album med nye sange var Twenty Four Seven fra 1999.

Tina Turner Koncert anmeldelser

ANNONCE