Nyhed

Nightwish-koncert bekræftet

Det symfoniske metalband spiller i KB Hallen 28. november

I slutningen af maj kunne vi her på GAFFA.dk fortælle, at finske Nightwish var på vej til København med deres nye sangerinde, og nu har arrangørerne bekræftet datoen.

Det bliver som tidligere nævnt KB Hallen, der 28. november skal lægge scene til koncerten med Nightwish, der ved den lejlighed vil præsentere materiale fra gruppens kommende album "Eva".

Albummet udsendes 26. november, og selvom det er bandets sjette, er det første udgivelse med svenske Anette Olzon (billedet), der står bag mikrofonen.


Billetsalget starter mandag 18. juni kl. 10 via billetnet.dk.

ANNONCE