x

Stream koncerter fra Roskilde direkte på GAFFA.dk – nu med flere bands


Roskilde Festival er i fuld gang. Hvis du ikke er så heldig at have fået billet til den udsolgte festival, er hjælpen dog lige om hjørnet. Du kan nemlig streame en lang række af koncerterne på GAFFA.dk i samarbejde med Red Bull TV. Det gælder blandt andet koncerterne med MØ, The Minds of 99, Young Thug, Miike Snow, Bomba Estereo, Bring Me the Horizon, Kvelertak og Mac Demarco – og mange flere.

Nu har endnu flere kunstnere sagt ja til at blive optaget. De nye tilføjelser til livestream-programmet tæller blandt andre det engelske hovednavn New Order (billedet), Jack Black-bandet Tenacious D, beat-virtuoserne fra amerikanske BadBadNotGood, de svenske rockere fra Blue Pills, skotsk stadionrock med Biffy Clyro og det franske, elektroniske band M83, der har ry for at skabe festival-oplevelser så store, at de kan få dugene på festivalteltene til at lette helt op i den syvende himmel og mange flere.

Se den fulde tidsplan over, hvornår koncerterne bliver sendt her

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA