x

Fjerde og sidste del af Frankies underholdende nedtælling-til-ep-dagbog er en ny single


Den danske sanger og sangskriver Frankie, tidligere kendt som Frank Ziyanak og som sanger i Wong Boys og Death to Frank Ziyanak, udgiver en ny ep til efteråret. Som optakt til udgivelsen skriver Frankie en underholdende dagbog, og vi er nu kommet til fjerde og sidst del. Men her får vi også første single fra den kommende ep "Drikke Penge".

Frankies introduktion til sig selv:

Frankie er bosat på Amager, hvor han lever af at tatovere, spille på værtshuse og fortælle løgnehistorier. Men han blev “opdaget”, da han trådte op til et bryllup i Jylland og blev derefter bedt om at indspille sine sange. 

Det gad Frankie ikke, men han gjorde det alligevel. Vi lader musikken tale for sig selv. 

 

Værsgod til Frankie!

__

Fun Fact :

Hesten kom ikke til skade under indspilning af videoen til "De Grimmeste Venner I Byen".

Typen af Baslinie på "De Grimmeste Venner I Byen" går under kælenavnet "en skomager".

De sprøde trommer på "De Grimmeste Venner I Byen" er lagt af Kose, som i sin tid startede sit trommende musikliv i Danmarks første punkband, Lost Kids.

__

Singlen "De Grimmeste Venner I Byen" er første single fra den kommede ep "Drikke Penge", og den kan ses i klippet herover.

Du kan også følge med i Frankies musikalske arbejde med den kommende udgivelse via hans Facebookside her 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA