Nyhed

GAFFA dækker PopKomm 2007

To danske temaaftener på den berlinske branchefestival

Som bekendt inviterer Music Export Denmark til dansk aften på PopKomm i Berlin den 19. september, hvor The Broken Beats, Dúné, Veto, Figurines, The Kissaway Trail, Saybia og Alphabeat vil spille koncerter på spillestedet Postbahnhof.

Samme aften er der imidlertid mulighed for at opleve fire mindre kendte danske bands på spillestedet Bastard, og overskriften for dette program er Copenhagen Calling II.

De fire bands er Choir Of Young Believers, Evil Death Machine, Antenne og Jong Pang. De to førstnævnte udgiver samme dag en 7"-single, hvor der præsenteres dels et nyt nummer, dels en coverudgave af et nummer af det andet band.


Udover ovennævnte vil også Oh No Ono, The River Phoenix, Murder, Trentemøller, Lampshade og Grand Avenue give koncerter rundt omkring på festivalen.

GAFFA dækker PopKomm intensivt, så stil ind om få dage og læs løs.

ANNONCE