Nyhed

Dúné supporter Foo Fighters

Herhjemme varmede gruppen op for Muse, men i Tyskland er det Foo Fighters, der har ringet efter Dúné

Da Muse onsdag aften spillede for et udsolgt Forum, var der ved samme lejlighed mulighed for at opleve Dúné spille en halv time som opvarmning for de populære briter.

I et interview med MTV News inden koncerten i Forum fortalte keyboard-mand Ole Bjørn Sørensen om rollen som opvarmningsband:

"Vi har prøvet de der opvarmningsgigs før, og det er altid lidt sjovt, det der med at skulle varme folk op. Det har vi vist, at vi er ret gode til, så vi skal bare ind og have det sjovt – på Muses regning".


Til værten Freya kunne Ole Bjørn desuden fortælle, at gruppen kan se frem til endnu et job som support for et stort internationalt navn. Dúné er nemlig blevet valgt til at skulle varme op for Foo Fighters til en koncert i Tyskland.

Gruppen er sat på som opvarmning 30. oktober til et Foo Fighters-gig i München, to dage før Dave Grohl og resten af bandet skal spille til MTV Europe Music Awards i samme by.

ANNONCE