Nyhed

Suspekt på forårstour

De knivskarpe rappere offentliggør turnéplan

Suspekt har haft en heftig turnévirksomhed i de seneste måneder med både en efterårs-tour, der indebar flere udsolgte koncerter og en velbesøgt vinter-diskotour.

Dette er dog ikke nok til at få de steppeulvs-nominerede hip-hopdrenge til at læne sig tilbage og hvile ud på de dertil indrettede laurbær. Der er nemlig allerede blevet offentliggjort datoer for en omsiggribende forårsturné.

De mange koncerter følger op på gruppens meget roste udgivelse, ”Prima Nocte” fra oktober sidste år. Om Prima Nocte skrev GAFFAs anmelder blandt andet:

"Suspekt har på ingen måde blændet ned for deres genemført dunkle og liderlige tekster, de har tværtimod skruet en lille smule op, men vigtigst af alt, så er knivene blevet slebet enormt. Denne plade er fuld af tekstguldkorn, og ved at vælge et ville jeg fravælge et andet, så det lader jeg være med. Behøver jeg også at sige, at produktionerne stort set er uden fejl?".


På scenen er Suspekt kendt for at levere yderst veloplagte koncerter og for deres tætspillende liveband. Så der skal nok blive gang i den til foråret, hvor koncerterne sikkert vil byde på både de nye numre fra ”Prima Nocte”-pladen, men også gamle kendinge fra ”Ingen Slukker The Stars”.

Herudover løfter drengene også sløret for, at det nok ikke vil være helt usandsynligt at finde dem på en enkelt eller to af sommerens festivaler.

Suspekts turnéplan:
Februar, 22. Færøerne, Færøerne
Februar, 23. Færøerne, Færøerne
Februar, 28. Bygningen, Vejle
Februar, 29. Det Musiske Hus, Frederikshavn


Marts, 3. Elværket, Holbæk
Marts, 6. Viften, Rødovre
Marts, 7. Slagelse Musikhus, Slagelse
Marts, 8. Toldkammeret, Helsingør
Marts, 13. Sysseltinget, Hjørring
Marts, 14. Godset, Kolding
Marts, 15. Springsession, Tignes
Marts, 27. Næstved, Næstved
Marts, 28. Posten, Odense
Marts, 29. Tapperiet, Køge

April, 3. Noldes Nabo, Tønder
April, 4. Sønderborghus, Sønderborg
April, 5. Kulisselageret, Horsens
April, 10. Fermaten, Herning
April, 11. Studenterhuset, Ålborg
April, 12. Train, Århus
April, 17. Støberihallen, Hillerød
April, 18. Kulturfabrikken, Nyk Falster
April, 19. Forbrændingen, Albertslund
April, 24. Store Vega, KBH

ANNONCE