x

Thurston Moore skriver musik til pornofilm

Thurston Moore skriver musik til pornofilm

Den amerikanske undergrundsfilm-instruktør Richard Kern udsender i marts måned den meget erotiske film ”Extra Action (Extra Hardcore)” på dvd.

Til at skrive musikken har instruktøren valgt Thurston Moore, der til dagligt har sin gang i Sonic Youth.

”Extra Action (Extra Hardcore)” skulle dog til trods for titlen være mere kunstnerisk anlagt og holde en mere sober linje end de fleste erotiske film.

Richard Kern har tidligere instrueret musikvideoerne til Sonic Youth-numrerne ”Scooter And Jinx” og ”Death Valley 69” og videoen til Marylin Mansons ”Lunchbox”

Det er ikke første gang, at etablerede musikere har valgt at engagere sig i porno. Som det nok er en del bekendt har Snoop Dogg udgivet voksenfilmen ”Snoop Doggs' Doggystyle”, mens danske Düreforsøg har leveret soundtracket til Zentropa-pornofilmen ”I Seng Med Kristina”.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA