Nyhed

moi Caprice udgives syd for gænsen

”The Art Of Kissing Properly” udkommer den 25. januar i Tyskland, Østrig og Schweitz

Den 25. januar vil moi Caprices tredje album ”The Art Of Kissing Properly” være at finde i pladebutikkerne og download-portalerne i Tyskland, Østrig og Schweitz.

Den første single ”The Town And The City” er allerede i rotation på de tyske radiostationer, og sangen ligger som nummer 26 på landets college-radio-hitlister.

I forbindelse med pladeudgivelsen spiller moi Caprice tre koncerter i det tyske. I henholdsvis Leipzig, Berlin og Hamburg. Om moi Caprice og udsigten til bandets koncert skriver Berliner-magasinet Stadtkind:


”Hvad kan man sige om de her danskere? De er simpelthen bare fantastiske. Gåsehuds-fremkaldende popmelodier, forrygende tekster og fantastisk sang.

Hvis du selv vil opdage hvad drengene og Michael Møller har gang i, så sæt et stort fedt kryds i kalenderen nu!”

De tyske koncertdatoer er:

Den 23 januar, Panam i Leipzig
Den 24 januar, Magnet Club i Berlin
Den 25. januar, Üebel & Gefährlich i Hamburg


Seneste moi Caprice-relaterede udgivelse herhjemme er Michael Møllers solo-album ”Every Streetcar's Got A Name – An Album About Sex And Desire”, der udkom i november sidste år.

ANNONCE