Nyhed

Down til Danmark

Phil Anselmo og resten af Down rammer Pumpehuset 26. marts

Da Phil Anselmo fra Pantera midt i 90'erne dannede bandet Down sammen med medlemmer fra Corrosion Of Conformity og Crowbar var det et sideprojekt, der kun spillede ganske få koncert i forbindelse med udgivelsen af albummet "NOLA" for derefter at holde en lang pause.

De gendannede sig i nogle senere, denne gang med Pantera-bassisten Rex Brown, og udsendte i 2002 albummet "Down II", der skaffede dem et job på Ozzfest, inden de igen satte bandet i bero.

Men med udgivelsen af "Down III" ser det nu ud til, at bandet er klar til at holde damp i maskineriet i en lidt længere periode end normalt.


Pladen fik forrygende anmeldelser i de internationale metalmagasiner, og selv David Fricke fra Rolling Stone var ude og kalde den en af årets bedste hard rock-udgivelser.

Down har netop påbegyndt en verdensturné i USA, der til marts tager dem til Rusland, inden en tur gennem Skandinavien bringer dem til København 26. marts.

Ifølge websiden Blabbermouth lægger bandet vejen forbi Pumpehuset, hvilket dog endnu ikke er offentliggjort af spillestedet selv.


ANNONCE