Nyhed

GAFFA på by:Larm 2008

Torsdag til lørdag afholdes den norske by:Larm-festival i Oslo, og GAFFA er med

Når den norske by:Larm-festival løber af stablen her i weekenden, er der tale om tre dage med masser af upcoming nordisk musik. Festivalen vil byde på en række spændende nye navne samt mere kendte som The Low Frequency In Stereo, Lionheart Brothers, Beady Belle og 120 Days.

Af danske navne er blandt andre Veto, The Floor Is Made Of Lava, Kiss Kiss Kiss og As In Rebekkamaria blandt de optrædende på festivalen i weekenden. GAFFA vil være til stede ved festivalen i weekenden og bringe en række reportager, interviews og anmeldelser.

by:Larm er Skandinaviens største musik-kongres, og arrangementet flyttes hvert år fra en større norsk by til en anden. Konceptet er todelt med en festival og en konferencedel. Konferencen er et mødested for den norske og udenlandske musikbranche og består af en række foredrag, seminarer og debatter om dagen.


Selve festivalen finder sted om aftenen og er åben for publikum. Her lægges der hovedsagelig vægt på at præsentere kunstnere, som med festivalens egne ord er i en angrebs-position, enten i Norge eller udlandet.

Det foregår også altid en række musik-relaterede aktiviteter i byen, når by:Larm ankommer.

Hovedadministrationen ligger i Oslo og håndteres af firmaet Bureau Storm med Erlend Mogaard-Larsen som daglig leder.


Igennem de sidste ti år har by:Larm fundet sted i Tromsø, Bergen, Stavanger, Kristiansand og Trondheim.

by:larms hjemmeside


ANNONCE