x

Store navne til Odenses nye studiestartsfest

Store navne til Odenses nye studiestartsfest

Generator tilføjer Benal, radiovært Pelle Peter Jensen samt Nonsens til Odenses nye studiestartsfest.

Når den spritnye studiestartsfest Generator ruller ud i den fynske hovedstad den 6.-9. september, bliver det med et forstærket program indenfor hiphop, elektronisk musik og beats.

Stjernerne står tydeligt tegnet over den elektroniske hiphop-gruppe Benal, som netop har lagt Roskilde Festival ned med et show, der af GAFFA fik hele seks ud af seks stjerner blandt andet med ordene: "Det ender med at være den absolut bedste danske hiphop-koncert jeg har været vidne til." Benals andet studiealbum fra september 2017, Hvis det virkelig er vigtigt, blev anmeldt i GAFFA til fem ud af seks stjerner.

Dj-kollektivet Nonsens fra Bornholm bestående af Anton, Jens og Rasmus forfølger nu drømmen om at slå igennem i USA som dj-producere med trap og EDM. Efter gode koncerter på Distortion og Roskilde Festival kommer turen nu til Odense.

LÆS OGSÅ: Twenty One Pilots sender nye singler på gaden

Dj og radiovært Pelle Peter Jensen stiller op med et team af dj's, som skaber en vild fest med urban, trap med mere. Ligesom Nonsens stammer Peter Pelle Jensen også fra Bornholm, hvor han startede musikkarrieren med at anmelde live-dance.

På Generators program er i forvejen to dj's i form af Faustix, der blandt andet har lavet musik med Diplo og Kongsted. Endelig byder programmet på det unge aarhusianske popikon Alexander Oscar.

Koncerterne finder sted på eller omkring Amfipladsen samt på Slagterigrunden.

Se musikvideoen til "Uh Babe" (2017) her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA