Nyhed

Kent til Amager

Svenskerne spiller sammen med The Storm, Hard Candy og Marvel Hill på 5-øren 26. juli

Kent har allerede spillet fire udsolgte koncerter i Danmark i løbet af det sidste halve år, og nu vender de tilbage for at spille en udendørskoncert på Amager.

Koncerten afvikles i slutningen af juli på 5-øren, hvor man vil kunne lade sig underholde af tre danske navne, inden de gul/blå tager over.

Resten af programmet udfyldes nemlig af The Storm, der tager deres storanlagte retrorock med ud i det fri på en dag, hvor man også kan opleve Marvel Hill.


Sidste navn er Hard Candy, der lige nu er med Magtens Korridorer rundt i landet som opvarmningsorkester.

Alle fire navne kan opleves til Open Air koncert på 5-øren 26. juli, og billetsalget sættes i gang 11. april klokken 10:00 via gaffabillet.dk.


Køb billet via GAFFA Billet

ANNONCE