Nyhed

Prince udsender bog

Stjernen samler digte, tekster, musik og fotos, der relaterer til hans 21 engelske koncerter

Prince udsender til september en bog med titlen "21 Nights" inspireret af hans række af koncerter, der blev afviklet over 21 aftener i London i efteråret 2007.

Bogen er stjernens første og indeholder tekster og digte samt mere end 100 farvebilleder taget til koncerterne. Derudover er der inkluderet en cd med liveoptagelser fra efterfesterne på Indigo Club, og den indeholder blandt andet sange, der aldrig har været udsendt før.

Der har siden begyndelsen af marts været snak om en dansk koncertdato i Århus i juni måned, men endnu er koncerten ikke blevet officielt bekræftet.


Dermed er koncerten 16. juni i Dublin fortsat Princes eneste officielle europæiske koncertdato, men man har fortsat lov at håbe, at den 49-årige musiker kommer forbi Danmark i løbet af sommeren.

"21 Nights" udgives 9. september.

ANNONCE