x

Courtney Love kalder genforenet band "det største fupnummer i rockens historie"

Courtney Love kalder genforenet band "det største fupnummer i rockens historie"

"De er elendige"

I sidste uge kom nyheden, at Riot Grrrl-ikonerne Bikini Kill genforenes. En god og længe ventet nyhed for fans af det amerikanske feministiske punkrockband, der var aktivt fra 1990-97, men en af dem, som ikke tilhører hyldestkoret, er Hole-sangeren Courtney Love, noget som NME er blevet opmærksom på.

Under et Instagramopslag hos Bust Magazine, hvor magasinet efterlyser flere Bikini Kill-koncerter, skriver Love: ”Tal for jer selv. Største fupnummer i rock and rolls historie."

Love tilføjer, at to af medlemmerne er "totale amatører", og at frontkvinden Kathleen Hanna er ”en god hype man”, men at hun har en ”do it yourself-nonsens-dillettant-persona". Love afslutter med: ”En stor idé, de ikke kan føre ud i livet, fordi de er elendige.” 

Artiklen fortsætter under billedet.

 
 
 
 
 
Visa det här inlägget på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Welp, the Bikini Kill reunion tickets sold out within seconds let’s chant for them to add a few more shows eh? #everybodywantstogo #fuckscalpers #riotgrrrl

Ett inlägg delat av BUST Magazine (@bust_magazine)

 

 

gallery_large

 

Ifølge Washington Post, citeret af Stereogum, havde Courtney Love et horn i siden på bandet allerede i 1995, hvor de var på turné sammen som en del af den store Lollapalooza-tour. I et interview fra 2015 beretter Hole-guitaristen Eric Erlandson om en hændelse mellem Love og Bikini Kill-frontkvinden Kathleen Hanna: 

”Vi havde en skål med slik backstage. Jeg sagde: ”Courtney, der er Kathleen Hanna. Du burde tilbyde hende lidt slik.” Så tog Courtney slikket og kastede det i hovedet på hende. Alle var sådan: ”Oh my God, hun slog hende i ansigtet”, men fra hvad jeg så, kastede hun bare slikket, og det så ud, som om hun slog hende mod ansigtet. Jeg ved ikke, om hun faktisk slog hende. Det var i hvert fald ikke i orden."

Biniki Kill fra Olympia, Washington var aktive fra 1990-1997 og er af mange betragtet som nogle af spydspidserne inden for den såkaldte "Riot Grrrl"-bevægelse, en stribe feministiske amerikanske punkbands fra starten af 90'erne, der også talte blandt andre Sleater-Kinney, som blev gendannet i 2014.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA