x

Brian Wilson udgiver nyt til september

Brian Wilson udgiver nyt til september

Til september udkommer Brian Wilsons nye plade ”That Lucky Old Sun”, der bliver opfølgeren til ”Gettin’ In Over My Head” fra 2004, hvor Wilson også udgav den nye udgave af ”Smile”.

Den nye plade bliver et koncept-album om Beach Boy’ens barndom i det sydlige Californien, og pladen kommer til at indeholde 11 deciderede musiknumre og fire små fortællinger skrevet af "Smile”-samarbejdspartneren Van Dyke Parks.

De nye numre blev fremført for offentligheden for første gang i London’s Royal Festival Hall i september sidste år, så numrene har nået at ligge lidt, før de slippes løs til efteråret.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA