Nyhed

The Ting Tings til Roskilde

Duoen bag "Great DJ" kommer til Danmark til sommer

Den engelske duo The Ting Tings har hittet de sidste måneder med singlen "Great DJ", der kan findes på deres debutplade "We Started Nothing".

Et besøg på duoens MySpace-side viser nu, at der bliver mulighed for at høre både hittet og meget mere fra gruppen til sommer, hvor de har tænkt sig at gæste Danmark.

Gruppen har nemlig listet et job på Roskilde Festival 5. juli på deres side, hvilket betyder at der bliver mulighed for at se Katie White og Jules De Martino folde sig ud i et telt på Dyreskuepladsen om en lille måned.


Bookning af The Ting Tings er endnu ikke blevet bekræftet af Roskilde Festival.

ANNONCE