Nyhed

Prince aflyser Dublin-koncert

Popprinsen skuffer 55.000 fans ved at aflyse koncert i Irland

I vores dækning af historien om en kommende Prince-koncert i Århus nævnte vi gentagne gange, at den eneste programsatte Prince-koncert i år ville foregå 16. juni i Dublin, Irland.

Men nu skriver BBC, at Prince har valgt at aflyse koncerten med kun seks dages varsel.

Arrangørerne MCD har ifølge BBC ingen forklaring på aflysningen, andet end at koncerten var aflyst "af grunde uden for både deres og Princes kontrol".


Da dette skulle være Princes eneste europæiske koncert denne sommer, havde fans fra hele Europa booket fly, tog, busser, hoteller og så videre for at komme til en koncert, der nu må aflyses.

Ifølge en talsmand for MCD vil billetholdere kunne få refunderet deres udgifter til billetter og gebyr.

ANNONCE