x

HITLISTE: Slipknots metalbombardement vælter Ed Sheeran af pinden

HITLISTE: Slipknots metalbombardement vælter Ed Sheeran af pinden

Heavy metal indtager musiktronen

Slipknots nye album We Are Not Your Kind er gået nummer ét i både USA og Storbritannien, og er det første heavy metal album, der har ligget i toppen af den britiske hitliste siden Iron Maidens The Book of Souls fra 2015. We Are Not Your Kind markerer Slipknots andet topplacerede album på hitlisterne i Storbritannien og det tredje i USA. Dermed har Slipknot også formået at vælte Ed Sheeran af pinden, der ellers har domineret den britiske hitliste de sidste 4 uger. Det er kun femte gange i løbet af dette årti, at en heavy metal udgivelse bliver den mest solgte på hitlisterne.

LÆS OGSÅ: Frontalt sonisk bombardement med kirurgisk præcision 

Det maskerede heavy metal-bands nyeste plade har på sin første uge solgt 118.000 eksemplarer i USA og godt 32.000 eksemplarer i Storbritannien. Om Slipknots kommercielle success har Slipknots forsanger Corey Taylor udtalt, at “det er en saltvandsindsprøjtning for mainstream-scenen”.

I et britisk radioprogram taler Corey Taylor om Slipknots indflydelse på heavy metal-fans: “Når man bliver metal-fan er der så meget at udforske, så det føles virkelig godt at være et hjul i det maskineri. Hvis det vi er med til at gøre er, at give folk et kig ind i en gigantisk verden, der er virkelig inkluderende, men på samme tid er eksklusiv, så ja, lad os gøre det mand!”.

LÆS OGSÅ: Koncertgænger død efter moshpit

Slipknot tager på turné i Europa i 2020, og de yderst populære amerikanere har bekræftet på deres hjemmeside og sociale medier, at de spiller i København i 2020. 

Lige nu er Slipknot vores forsidehistorie i det aktuelle GAFFA-magasin - læs det eksklusive interview med forsanger Corey Taylor her. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA