x

VIDEO: Lowly indtager Brønshøj Vandtårn


Den danske indie-pop gruppe Lowly har udgivet flot live-session fra Brønshøj Vandtårn.

Numrene "i", "ii" og "iii" bliver taget under kærlig behandling i en ny video fra danske Lowly. I forbindelse med gruppens andet album, Hifalutin, indspillede bandet tilbage i oktober 2017 en live-session fra vandtårnet i Brønshøj.

Vandtårnets akustik er speciel, og toner, klang og vokaler lyder anderledes dybt. Efterklangen i tårnet er på hele 15 sekunder. Bandet er tidligere blevet rost for deres eksperimenterende og stemningsskabende univers, som kommer til udtryk i live-sessionen fra Brønshøj.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Modigt band spillede solen frem

Indie-gruppen spillede tidligere på sommeren på Heartland, og den koncert var GAFFAs anmelder svært begejstret for. Også Roskilde Festival havde besøg af Lowly. 

Lowly består af bandmedlemmerne Soffie Viemose, Nanna Schannong, Kasper Staub, Thomas Lund og Steffen Lundtoft, og blev grundlagt i 2014. Siden har de modtaget ros vidt og bredt i musikbranchen. 

Lowlys gennembrud kom i 2015 efter en koncert på Spot Festival. Femten minutter efter koncerten tikkede en meddelelse ind fra pladeselskbaet Bella Union. I den stod der, at Lowly kunne blive en del af Bella Union til hver en tid. 

LÆS OGSÅ: Lowly - Drømmende succeskvintet med politiske undertoner

Lowly spiller koncert i DR Musikhuset og på Atlas henholdsvis den torsdag den 7 og og fredag den 8. november. Billetter til førstnævnte kan erhverves her, mens sidstnævnte kan anskaffes her. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA