x

Will Butler fra Arcade Fire annoncerer andet soloalbum

Will Butler fra Arcade Fire annoncerer andet soloalbum

Arcade Fires Will Butler udgiver nyt soloalbum til september – hør singleforløberen "Surrender"

Generations er navnet på Will Butlers nye soloalbum, der lander den 25. september. Dertil har han også udgivet en singleforløber i form af sangen "Surrender", der optræder på albummet. Videoen til nummeret har han selv instrueret, og du kan se den nederst i artiklen. 

Will Butler spiller synthesizer, bas, guitar og percussion i Arcade Fire side om side med brormand Win Butler, der er forsanger i bandet. Will Butlers eneste tidligere soloplade, Policy, udkom i 2015 og blev anmeldt af GAFFA Sverige til tre stjerner.

LÆS OGSÅ: Er der ny musik på vej fra Arcade Fire? Win Butler teaser på Instagram

Om det nye album siger Butler: "Generations er mere som en roman — fortvivlet, morsom, lidt episk… En stor del af dette album handler om at spørge: Hvad er min plads i amerikansk historie? Hvad er min plads i Amerikas nutid? Både generelt – som en deltager, som vi alle er, i det lort, der forgår lige nu – men også konkret: Mig som Will Butler, rig person, hvid person, mormon, yankee, forælder, musiker af en slags. Hvad gør jeg? Hvad kan jeg gøre? Albumet stiller det spørgsmål igen og igen, selvom det giver få svar," forklarer han på pladeselskabet Merges hjemmeside.

Lyt til "Surrender", det første nummer fra Generations


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA