x

Grinderman rammer dansegulvet

Grinderman rammer dansegulvet

Grinderman - med Nick Cave i spidsen - afslutter sommerens festivalturné i den kommende weekend med koncerter på henholdsvis Hydro Connect festival i Skotland og Electric Picnic i Irland.

Til gengæld vil det nu være muligt at høre bandets nummer "No Pussy Blues" i nye og overraskende indpakninger i form af fem forskellige dansevenlige remixes.

De første to, udført af henholdsvis Adam Freeland og G.e.R.M. kan allerede nu høres, og siden følger remixes af Midfield General, Electronic Picnic og tyske T. Raumschmiere.

Bassist Martin Casey beskriver poetisk "No Pussy Blues" således: "Baseret på en pulserende, pornografisk baslinje holder verden vejret for det volsomme angreb fra wah-pedalens skrig af frustration og beskidt vand. "No Pussy Blues" fortsætter i bluestraditionen og dens tidløse fascination af at få noget ... eller ej". Og nu altså tilføjet en ekstra, dansabel dimension.

Efter den afsluttede sommerturné har Grinderman annonceret, at de vil begynde arbejdet på en opfølger til sidste års selvbetitlede debut, som mange ellers forventede var en engangsforestilling.

Først skal Nick Cave dog afvikle en række nys annoncerede koncerter i USA, Canada og Strobritannien med The Bad Seeds i forbindelse med den fortsatte promovering af gruppens seneste udspil "Dig, Lazarus, Dig".

Turnéplan:

16 Sep - 4th & B, San Diego, Californien
17 Sep - Hollywood Bowl, Los Angeles
20 Sep - Warfield Theatre, San Francisco, California
22 Sep - Ballroom, Portland, Oregon
23 Sep - Showbox SoDo, Seattle, Washington
24 Sep - Showbox SoDo, Seattle, Washington
26 Sep - Ogden Theatre, Denver, Colorado
29 Sep - Riviera Theatre, Chicago, Illinois
1 Okt - Kool Haus, Toronto, Ontario
2 Okt - Metropolis, Montreal, Quebec
4 Okt - WaMu Theatre at MSG, New York City, NewYork
5 Okt - 9.30 Club, Washington, Washington DC

23 Nov - Brighton, Centre
25 Nov - Manchester, Apollo
26 Nov - Edinburgh, Corn Exchange
27 Nov - Sheffield, Academy
29 Nov - London, Troxy
30 Nov - London, Troxy

Grindemans MySpace-profil


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA